Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab, studerende optaget i 2009 og tidligere

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen hører under Levnedsmiddelstudienævnet.
Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse bachelor (BSc) i fødevarevidenskab og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Food Science.
Hvis den studerende ønsker at blive fødevareingeniør skal kravene beskrevet i pkt. 2.6 nedenfor opfyldes.

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

1.1 Uddannelsens formål

Uddannelsen har til hovedformål at uddanne bachelorer og ingeniører der:

har kundskaber i naturvidenskab og teknologi i relation til produktion af fødevarer, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring
er i stand til at arbejde med og analysere problemstillinger i relation til fødevareproduktion, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet, sundhed og ernæring inden for fødevareindustrien, organisationer og offentlig administration

1.2 Uddannelsens overordnede profil

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab er sammensat af en ét-årig grundpakke og en to-årig fagpakke. Der udbydes to fagpakker: fødevarer, kvalitet og teknologi, og fødevarer, sundhed og ernæring. Uddannelserne udbydes i et samarbejde mellem Det Biovidenskabelige Fakultet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab og fødevareingeniøruddannelsen giver kompetencer til at varetage selvstændige erhvervsfunktioner inden for fødevare- og sundhedsindustrien omhandlende kvalitetsstyring, kvalitetskontrol, processtyring, produktudvikling og vejledning indenfor sundhedsrelaterede problemstillinger. Ligeledes giver uddannelserne kompetence til at varetage selvstændige funktioner inden for den offentlige fødevarekontrol og forvaltning.

1.4. Uddannelsens kompetenceprofil

I løbet af bacheloruddannelsen skal de studerende opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer indenfor uddannelsens fagområder. De studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfri kurser og andre studieaktiviteter.

1.4.1 Efter endt uddannelse skal bachelorer der har fulgt fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi kunne:

Viden

Referere grundlæggende love og principper indenfor kemi, biokemi og mikrobiologi, fysik, matematik og statistik
Reformulere og reflektere over hvorledes ovenstående principper kan indgå i fødevarerelevante problemstillinger
Udtrykke viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse
Udtrykke viden om mikroorganismers vækst og overlevelse i levnedsmidler og hvorledes dette kan kontrolleres samt mikroorganismers gavnlige anvendelse i fødevaresystemer
Udtrykke viden om råvarekvalitet
Udtrykke viden om procesteknologiske enhedsoperationer, herunder masse- og energibalancer, flow og varmeoverførsel
Udtrykke viden om ernæringsmæssige sammenhænge som påvirkes af fødevareproduktion

Færdigheder

Demonstrere færdigheder i statistisk beskrivelse og analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt
Håndtere laboratorieudstyr efter reglerne i sikkerhedsbestemmelserne og gennemføre forsøg/analyser inden for fagområdet
Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister
Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser

Kompetencer

Identificere og diskutere problemstillinger i relation til fødevareproduktion såvel nationalt som globalt
Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkring fødevareproduktion og sundhedsmæssige aspekter heraf
Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og –etiske problemstillinger
Samarbejde med andre, diskutere løsninger og finde konsensus
Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde
Arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring

1.4.2 Efter endt uddannelse skal bachelorer der har fulgt fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring kunne:

Viden

Referere grundlæggende love og principper indenfor matematik og statistik, fysik og kemi, biokemi, fysiologi, sygdomslære og farmakologi
Reformulere og reflektere over hvorledes ovenstående principper kan indgå i fødevare- og ernæringsrelevante problemstillinger
Udtrykke viden om fødevarekomponenters struktur og egenskaber samt kemien bag de ændringer, der sker i forbindelse med forarbejdning, opbevaring og anvendelse
Udtrykke viden om molekylær gastronomi
Udtrykke viden om forbrugerpræferencer og fødevaredesign
Udtrykke viden om sammenhænge imellem fødevareproduktion, ernæring og human fysiologi
Udtrykke viden om sammenhænge mellem sociale forhold og valg af livsstil

Færdigheder

Demonstrere færdigheder i statistisk beskrivelse og analyse af eksperimentelle/empiriske datasæt
Håndtere laboratorieudstyr efter reglerne i sikkerhedsbestemmelserne og gennemføre forsøg/analyser inden for fagområdet
Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister
Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser

Kompetencer

Følge og tage stilling til holdningsdannelse og politiske beslutningsprocesser omkringfødevare- og ernæringsforskningen. Herunder dyreetik, forbruger- og erhvervsholdninger, sensoriske- og forbrugertest
Diskutere hvordan valg og handlinger i relation til livskvalitet påvirker sundhedstilstanden
Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og –etiske problemstillinger
Samarbejde med andre, diskutere løsninger og finde konsensus
Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde
Arbejde selvstændigt og reflektere over egen læring

1.4.3 Hvis den studerende har opfyldt kravene til at blive fødevareingeniør, skal den studerende udover punkterne i 1.4.1, kunne:

Viden

Udtrykke viden om lovgivningsmæssige aspekter inden for fødevareområdet
Udvise forståelse af opbygning og anvendelse af kvalitetsstyringssystemer i fødevareindustrien

Kompetencer

Anvende teoretisk viden på reelle industrielle, udviklings eller forskningsrelevante problemstillinger
Kommunikere med faggrupper på alle niveauer

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

Grundpakke

År 1	Blok 1	Matematik og databehandling	Fødevaregrundkursus
	Blok 2	Almen kemi for biovidenskab	Fødevaregrundkursus
	Blok 3	Organisk kemi for biovidenskab	Fødevarefysik
	Blok 4	Biokemi	Fødevareproduktion

2.2 Fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi

År 2	Blok 1	Statistisk Dataanalyse 1	Fødevaremikrobiologi
	Blok 2	Fødevarekemi	Fødevaremikrobiologi
	Blok 3	Fødevarekemi	Råvarekvalitet
	Blok 4	Fødevarevidenskabsteori	7,5 point valgfri

År 3	Blok 1	Tema: Fødevareteknologi, Ernæring og valgfrit kursus (10 point)
	Blok 2
	Blok 3	15 point valgfri*
	Blok 4	Bachelorprojekt*

2.3 Fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring

År 2	Blok 1	Ernæring (DTU), Human Fysiologi (DTU) og valgfrit kursus (5 point)	Statistisk Dataanalyse 1
	Blok 2		Fødevarekemi
	Blok 3	Sygdomslære og Farmakologi	Fødevarekemi
	Blok 4	Fødevarevidenskabsteori	Gastronomisk Fødevaredesign & Forbrugerpræferencer

År 3	Blok 1	Tema: Sundhed og Livskvalitet	7,5 point valgfri
	Blok 2		7,5 point valgfri
	Blok 3	15 point valgfri*
	Blok 4	Bachelorprojekt*

	De mørkebrune felter er den obligatoriske grundpakke
	De mellembrune felter viser fagpakken i fødevarer, kvalitet og teknologi
	De lysebrune felter er valgfrie kurser

2.1 Indhold

Uddannelsen er normeret til 180 point. Bacheloruddannelsen består af en grundpakke på 60 point, som strækker sig over første studieår, en fagpakke på 72,5 eller 70 point som strækker sig over 2. og 3. studieår, 32,5 eller 35 valgfri point samt et bachelorprojekt på 15 point. For at blive fødevareingeniør er der yderligere krav som er beskrevet i 2.6

Grundpakken består af følgende kurser:

23710 Fødevareproduktion (DTU) - 10 point eller

23715 Fødevareproduktionsprocesser (DTU) - 15 point

27734 Biokemi L (DTU) - 7,5 point eller

230002 Biokemi 1 - 7,5 point

210002 Matematik og databehandling - 7,5 point

220006 Fødevarefysik* - 5 point eller

220007 Fødevarefysik - 7,5 point

230007 Kemi - 15 point

270044 Fødevaregrundkursus (LIFE/DTU)* - 15 point eller

270102 Fødevaregrundkursus - 7,5 point samt

270097 Introduktion til menneskets ernæring - 7,5 point

* Sidste reeksamen afholdes i uge 9, 2011

Fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi består af følgende kurser:

210005 Statistisk dataanalyse 1 - 7,5 point

270007 Fødevarekemi** - 15 point eller

270105 Fødevarekemi - 7,5 point samt

individuel opgave i fødevarekemi - 7,5 point

270009 Fødevaremikrobiologi** – 15 point eller

240025 Mikrobiologi - 7,5 point samt

270106 Fødevaremikrobiologi - 7,5 point

27732 Ernæring (DTU) - 5 point eller

270097 Introduktion til menneskets ernæring - 7,5 point

270072 Råvarekvalitet - 7,5 point

270076 Fødevarevidenskabsteori - 7,5 point

23711 Tema: Fødevareteknologi L (DTU) - 15 point

* Bachelorprojekt kan tages i en blok, eller fordelt over to blokke.

** Sidste reeksamen afholdes i uge 46, 2011.

Kurset 270069 Fødevarevidenskabsteori har skiftet nummer til 270076.

Fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring består af følgende kurser:

210005 Statistisk dataanalyse 1 - 7,5 point

270007 Fødevarekemi** - 15 point eller

270105 Fødevarekemi - 7,5 point samt

individuel opgave i fødevarekemi - 7,5 point

27732 Ernæring (DTU) - 5 point eller

270097 Introduktion til menneskets ernæring - 7,5 point

27311 Human fysiologi (DTU) - 5 point eller

Menneskets fysiologi (KU-SCIENCE) - 7,5 point

270046 Tema: Sundhed og livskvalitet - 15 point

270047 Sygdomslære og farmakologi – 7,5 point

270076 Fødevarevidenskabsteori - 7,5 point

270079 Gastronomisk fødevaredesign og forbrugerpræferencer **– 7,5 point eller

270030 Sensory and Consumer Science - 7,5 point

* Bachelorprojekt kan tages i en blok, eller fordelt over to blokke.

** Sidste reeksamen afholdes i uge 46, 2011.

Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt på 15 point. Hovedvejleder på bachelorprojektet kan være ansat på Det Biovidenskabelige Fakultet eller DTU. Grundpakkekurser (60 point), fagpakkekurser (70 eller 72,5 point) og bachelorprojekt (15 point) udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen. Der er 32,5 eller 35 valgfrie point. De valgfri kurser kan vælges mellem kurser på DTU og Det Biovidenskabelige Fakultet.

Kurset 270069 Fødevarevidenskabsteori har skiftet nummer til 270076.

2.4 Førsteårsprøven

Førsteårsprøven er bestået når følgende to kurser er bestået:

270044 Fødevaregrundkursus - 15 point eller

270102 Fødevaregrundkursus - 7,5 point samt

270097 Introduktion til menneskets ernæring - 7,5 point

230007 Kemi - 15 point

2.5 Deltagerbegrænsning på fagpakken

Det maksimale deltagerantal på fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring er 50. Hvis der er flere tilmeldte på fagpakken, tildeles pladserne til de studerende med højest simpelt gennemsnit i flg. kurser:

210002 Matematik og databehandling

220006 Fødevarefysik eller 220007 Fødevarefysik

230007 Kemi

270044 Fødevaregrundkursus eller

270102 Fødevaregrundkursus og 270097 Introduktion til menneskets ernæring

Gennemsnittet er et simpelt gennemsnit, der først udregnes, når resultatet af den sidste reeksamen foreligger – (sidste reeksamen er i mellemugen efter blok 4.)

Studerende, der vælger en anden fagpakke end "fødevarer, sundhed og ernæring", kan godt kvalificere sig til at blive optaget på kandidatuddannelserne Klinisk Ernæring, Human Nutrition eller Gastronomy and Health; men de er ikke sikret en plads (se kapitel 3).

2.6 Fødevareingeniør

For at blive fødevareingeniør, skal den studerende have:

Fulgt fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi
Bestået 270064 International Food Legislation and Quality Management - 7,5 point
Fulgt et godkendt kompetencegivende praktikforløb.

Bacheloruddannelsen er på 180 point. Hvis den studerende ønsker, at tage det kompetencegivende praktikforløb, skal den studerende opnå 210 point (180 + 30). Den kompetencegivende praktik kan ikke indgå som valgfri point på bacheloruddannelsens 180 point, eller på andre uddannelser.

Efter bestået praktikforløb skal den studerende færdiggøre bacheloruddannelsen som fødevareingeniør, idet praktik ikke kan indgå på bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab eller på andre bacheloruddannelser. Det er ikke tilladt at flytte tilbage på bacheloruddannelsen efter bestået praktikforløb.

For at komme i praktik skal den studerende have bestået alle obligatoriske kurser på 1. og 2. år. Disse krav sikrer at de studerende har de optimale forudsætninger for at få mest muligt ud at praktikken. Der findes fire typer af praktik, der er godkendt som kompetencegivende praktik:

Fødevareingeniørpraktik (DTU). Kontaktperson: Lektor Jørgen Risum, BioCentrum-DTU, Lokal: 4525 2962, E-mail:

270113 Kødindustripraktik

270114 Mejeripraktik

270115 Bryggeripraktik

2.6.1 Dispensation fra det kompetencegivende praktikforløb

Studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker, procesteknolog, levnedsmiddeltekniker, slagter og eller laborant/bioanalytiker er fritaget fra den obligatoriske praktik for at blive fødevareingeniør.

Ydermere er studerende med afsluttet uddannelse som mejerist, mejeritekniker eller procesteknolog med mejerispeciale fritaget fra den obligatoriske praktik for at blive mejeringeniør efter beståelse af kandidatuddannelsen i Food Science and Technology med specialisering i Dairy Technology, og studerende med afsluttet uddannelse som levnedsmiddeltekniker/procesteknolog eller som slagter er fritaget fra den obligatoriske praktik for at blive kødindustriingeniør efter beståelse af kandidatuddannelsen i Food Science and Technolgy med specialisering Meat Science and Technolgy.

Studerende med andre praktiske fødevarerelevante kvalifikationer, der måtte ønske at blive fritaget for praktik, må søge studienævnet om dette.

Studerende der ønsker dispensation fra den kompetencegivende praktik skal indsende dokumentation til Uddannelse og Studerende for at en af ovenstående uddannelser er bestået.

Kapitel 3. Optagelse på kandidatuddannelse

3.1 Adgangskrav

3.1.1 Fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi giver ret til direkte optagelse på Master of Science in Food Science and Technology.

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi er desuden adgangsgivende til følgende kandidatuddannelser uden krav om specifikke kurser:

Master of Science in Agricultural Development

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, kvalitet og teknologi kan også give adgang til følgende kandidiatuddannelse afhængig af valgfag:

Master of Science in Gastronomy and Health

Det fremgår af kandidatstudieordningen, hvilke kurser bacheloruddannelsen skal indeholde for at give adgang til den pågældende kandidatuddannelse.

3.1.2 Fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring giver ret til direkte optagelse på følgende kandidatuddannelser:

Master of Science in Gastronomy and Health

Master of Science in Human Nutrition

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring er desuden adgangsgivende til følgende kandidatuddannelser uden krav om specifikke kurser:

Master of Science in Agricultural Development

Bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab med fagpakken fødevarer, sundhed og ernæring kan også give adgang til følgende kandidiatuddannelse afhængig af valgfag:

Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring

Det fremgår af kandidatstudieordningen, hvilke kurser bacheloruddannelsen skal indeholde for at give adgang til den pågældende kandidatuddannelse.

Mette Woetmann Nielsen, - siden er sidst opdateret d.15. januar 2012