Bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen hører under Veterinærstudienævnet. Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse bachelor (BSc) i husdyrvidenskab og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Animal Science.

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

1.1 Uddannelsens formål

Bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab har til hovedformål at uddanne bachelorer, der:

• har indsigt i hvordan man kan tilrettelægge dyrs fodring, reproduktion og nærmiljø med henblik på at fremme deres præstationsevne, sundhed, velfærd og levedygtighed baseret på en komparativ indsigt i dyriske organismer og deres biologi med hovedfokus på kommercielt værdifulde husdyr og en evne til at tilegne sig specialist viden indenfor andre dyrearter
• har kendskab til etiske, miljø- og lovgivningsmæssige rammer og begrænsninger omkring menneskets hold og brug af dyr

1.2 Uddannelsens overordnede profil

Bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab er en naturvidenskabelig uddannelse. Uddannelsen ligger i forlængelse af biologi eller naturvidenskab på gymnasialt niveau, men er også en relevant forlængelse af mere praktisk orienterede uddannelser som fx jordbrugsteknolog, faglært landmand eller berider. Uddannelsen er sammenhængende og bredt funderet inden for husdyrvidenskab og er adgangsgivende (evt. forudsat tilvalg af specielle forudsætnignsfag) til flere videregående uddannelser på.

Uddannelsen er bygget op af en række obligatoriske fag, en række fagpakkefag, en række valgfag og et bachelorprojekt. I de obligatoriske fag skal bacheloren opnå kundskaber inden for uddannelsens konstituerende faglige emner (cellebiologi, mikrobiologi, økonomistyring, etik, lovgivning, etologi og dyrevelfærd, sygdomspatologi og sundhedsstyring, avl og reproduktion, ernæring og det fysiologiske grundlag for dyrets præstationsevne, samt fagets videnskabsteori) og naturvidenskabelige støtteemner (matematik og databehandling, zoologi, kemi og biokemi).

De studerende undervises i basale naturvidenskabelige og biologiske emner, som er relateret til dyrenes betydning i et større økonomisk, miljømæssigt og samfundsmæssigt bæredygtighedsperspektiv. De opnår desuden viden om samspillet mellem husdyrvidenskabelige færdigheder og relaterede emner inden for veterinærvidenskab og fødevarevidenskab.

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

Bachelorer i husdyrvidenskab besidder kompetencer, der sætter dem i stand til at yde rådgivning om og administrere dyrs fodring, pasning og nærmiljø, og de vil have det fornødne videnbaserede biologiske grundlag til at forvalte eksisterende lovgivning, der regulerer sådanne rammer omkring dyrehold. Bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab giver muligheder for at arbejde i både ind- og udland.

Bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab sigter især mod et videre kandidatuddannelsesforløb, og afhængig af den faglige specialiseringsprofil vil denne kunne rette sig mod jobfunktioner inden for en række forskellige arbejdsområder:

• Rådgivning og analytisk arbejde i bred forstand (eks. landbrugs- og ridecentre, større virksomheder)
• Landbrugs- og veterinære støtteindustrier (eks foderstofindustri, avlsvirksomheder og –organisationer)
• Offentlige forvaltninger (eks. inspektion og regulering af dyrehold)
• Undervisning (universtiteter og erhvervsskoler)
• Forskning (privat og offentlig, eks forsøgsdyrvirksomheder)
• Interesse- og brancheorganisationer (nationalt og internationalt)
• Drift af egen virksomhed

1.4 Kompetenceprofil for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab.

I løbet af bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab vil de studerende opnå viden, færdigheder og kompetencer gennem deltagelse i obligatoriske og fagpakkefag. De studerende vil kunne opnå yderligere kvalifikationer end beskrevet gennem valgfri kurser og andre studieaktiviteter.

Efter endt uddannelsesforløb skal bacheloren i husdyrvidenskab kunne:

1.4.1 Viden

• Formulere grundlæggende viden om dyr og deres relation til mennesker, andre dyr og det omgivende miljø, inklusive etiske og lovgivningsmæssige aspekter omkring dyrevelfærd i relation til menneskets hold og brug af dyr
• Forstå og reflektere over betydningen af dyrs ernæring, fysiologiske tilstand, arvelige egenskaber og nærmiljø for enkelt dyrs og populationer af dyrs præstationsevne, sundhed og velfærd og deres potentielle belastning af det omgivende miljø med næringsstoffer
• Forstå og reflektere over det genetiske grundlag for arvbarhed, formulere grundlæggende viden om begrebet avlsmål, samt foranstaltninger til praktisk gennemførelse af avlsarbejdet for de enkelte husdyrarter
• Formulere grundlæggende viden om sygdomspatologi og metoder til sundhedsstyring i besætninger og populationer af dyr
• Reflektere over husdyrproduktionens behov, hele produktionskæden (fra jord til bord) og fremtidige globale fødevarebehov
• Reflektere over faglige sammenhænge mellem husdyrvidenskab, veterinærvidenskab og fødevarevidenskab
• Identificere og gøre brug af relevante faglige informationskilder i henhold til fagewts videnskabsteori

1.4.2 Færdigheder

• Gennemføre laboratorieforsøg inden for fagområdet, arbejde med laboratorieudstyr (f.eks. analyseinstrumenter og mikroskoper) og håndtere dette efter reglerne i sikkerhedsbestemmelserne
• Gennemføre matematisk analyse af biologiske fænomener samt anvende værktøjer til databehandling og statistisk analyse af eksperimentelle/empiriske data
• Formulere spørgsmål, gennemføre problemanalyse, teste og verificere hypoteser ved søgning og kritisk brug af videnskabelig litteratur indenfor det husdyrvidenskabelige område
• Skitsere relevante løsninger på problemstillinger, der relaterer sig til husdyrs præstationsevne, ernæring, reproduktion, avl, sundhed og velfærd udfra et kendskab til dyrs økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige betydning
• Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser
• Formidle faglige problemstillinger og løsninger både på skrift og i tale til både fagfæller og ikke-specialister med anderledes kulturbaggrund, holdninger og værdisætning

1.4.3 Kompetencer

• Implementere og regulere tiltag, der fremmer enkelt dyrs og populationer af dyrs præstationsevne, sundhed og velfærd
• Indgå i rådgivnings- og lovpligtige inspektionsopgaver vedrørende dyrehold og miljøbeskyttende tiltag , der involverer dyr
• Indgå i faglige og tværfaglige samarbejde og kommunikere med fagpersoner indenfor tilgrænsede fagområder (eks. veterinær- og fødevarevidenskab)
• Arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen videnskabelig og faglig praksis
• Reflektere over og diskutere fagets videnskabsteoretiske og –etiske problemstillinger
• Tilegne sig ny viden og reflektere over egen læring

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

2.1 Indhold

Bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab er normeret til 180 point, hvilket svarer til 3 års fuldtidsstudium. Uddannelsen er inddelt med fire uddannelsesblokke om året.

Grundpakken består af følgende kurser:

Fagpakken består af følgende obligatoriske kurser:  

Samt tilvalg af min. 15 ECTS blandt følgende fagpakke kurser:

* Kan erstattes af LOJB10225 Indledende økonomi.

Grundpakkekurser (60 point) og fagpakkekurser (60 point) og bachelorprojekt (15 point) udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen.

Der er 45 valgfri point.

2.2 Førsteårsprøven

Følgende kurser indgår i førsteårsprøven: 

Kapitel 3. Optagelse på kandidatuddannelsen

3.1 Adgangskrav

Bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab giver ret til direkte optagelse på MSc Programme in Animal Science.

Bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab er desuden adgangsgivende til følgende kandidatuddannelse uden krav om specifikke kurser:

MSc Programme in Agricultural Development

MSc Programme in Agriculture

MSc Programme in Biology-Biotechnology

MSc Programme in Food Science and Technology

MSc Programe in Human Nutrition

MSc Programme in Parasitology