Bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin 2009

Studieordningen gælder for de studerende, der er optaget 1. september 2009

 

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under Veterinærstudienævnet.

Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse BSc i Veterinærmedicin, og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Veterinary Medicine.

 

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

1.1 Uddannelsens formål

Bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin har til hovedformål:

• at uddanne bachelorer, der foruden generel akademisk viden og generelle akademiske færdigheder har viden, færdigheder og kompetencer indenfor veterinærmedicin, kommunikation, samarbejde, sundhedsfremme og dyrevelfærd
• at bidrage til opfyldelse af de af European Association of Establishments
  for Veterinary Education (EAEVE) beskrevne faglige discipliner og Dag-1-kompetencer

1.2 Uddannelsens overordnede profil

Uddannelsen er bygget op af en række obligatoriske fag, en række valgfag og et bachelorprojekt. Uddannelsen udbydes på dansk, bl.a. for at sikre erhvervelse af fagsprog på dansk. Hvis den studerende ønsker at have et studieophold i udlandet, anbefaler Studienævnet år. 2 blok 2, 3 og 4 til dette. Kurser, der ligger i disse blokke, vil skulle tages på et andet tidspunkt, såfremt der ikke kan gives merit for de pågældende kurser.

I de obligatoriske fag skal bacheloren opnå kundskaber inden for uddannelsens konstituerende faglige emner (cellebiologi, veterinærmedicinsk videnskabsteori, genetik, anatomi, fysiologi, almen patologi, virologi, immunologi, patofysiologi, invertebratzoologi, parasitologi, bakteriologi og mykologi, epidemiologi, ernæring, mikrobiel fødevaresikkerhed, farmakologi, farmaci og toksikologi, speciel patologi og fjerkræsygdomme, retsmedicin, samt miljøhygiejne) og naturvidenskabelige støtteemner (zoologi, biofysik, kemi, biostatistik).

Valgfagene kan vælges blandt de bachelorkurser der udbydes på SUND, FARMA og SCIENCE (Det Sundhedsvidenskabelige, farmaceutiske og naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet). Såfremt den veterinære bachelor ønsker optagelse på den veterinære kandidatuddannelse skal valgfagene dog udgøres af Besætnings- og veterinær folkesundhed-1 og Veterinær paraklinik-1, samt basal klinisk teori hos store og mindre husdyr, idet de i disse kurser erhvervede viden, færdigheder og kompetencer, herunder sådanne i relation til funktionen som besætningsdyrlæge og i relation til sygdomme hos svin og fisk, er på et niveau, der er relevant for et veterinært arbejdsfelt, og på niveau med hvad der kræves for optagelse på kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin, der giver adgang til at ansøge Fødevarestyrelsen om autorisation som dyrlæge i henhold til gældende lovgivning.

Såfremt en studerende vælger andre valgfag end de, der kræves for adgang til den veterinærmedicinske kandidatuddannelse, skal den studerende efter vejledning af en studievejleder udarbejde en kompetencebeskrivelse over viden, færdigheder og kompetencer opnået i valgfagene. Kompetenceprofilen skal godkendes i studienævnet.

Bachelorprojektets emne skal være indenfor den ramme, som de obligatoriske fag og valgfagene udgør.

 

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

Bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin er oprettet i 2005 ved opdeling af den tidligere 5½-årige veterinæruddannelse. Et særligt erhvervssigte er derfor ikke muligt at præcisere på nuværende tidspunkt, hvorfor bacheloruddannelsen især sigter mod et videre kandidatuddannelsesforløb, primært kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin.

 

1.4 Uddannelsens kompetenceprofil

I løbet af bacheloruddannelsen skal den studerende som minimum opnå nedenstående viden, færdigheder og kompetencer inden for uddannelsens obligatoriske fag og fagområder. Disse suppleres af viden, færdigheder og kompetencer opnået inden for de valgfri kurser og andre studieaktiviteter. Såfremt man vil søge optagelse på kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin, skal de valgfri kurser udgøres af Besætnings- og veterinær folkesundhed-1, veterinær paraklinik-1, samt basal klinisk teori hos store husdyr, og basal klinisk teori hos mindre husdyr.

 

Efter endt uddannelse skal bacheloren i veterinærmedicin kunne:

1.4.1 Viden

• Sammenfatte grundlæggende love, teorier, metoder, principper, strukturer og/eller mekanismer inden for uddannelsens obligatoriske fag.
• Udvise overblik over forskellige syn på dyr, som knytter sig til forskellige videnskabelige traditioner
• Beskrive roller, opgaver og lovgivning, der falder ind under den veterinære profession
• Beskrive funktionen som besætningsdyrlæge
• Beskrive forskellige opfattelser af sygdom, sundhed og velfærd i veterinærmedicinsk kontekst, herunder udvalgte etiske teorier
• Forklare veterinært og fødevarehygiejnisk betydende mikroorganismers rolle for sygdomme hos dyr og mennesker, herunder mekanismer i forbindelse med infektion og intoksikation samt forekomst og spredning i populationer
• Forklare patologiske forandringer ved sygdomme hos huspattedyr, samt forklare almindeligt forekommende sygdomme hos fjerkræ og fisk.
• Forklare betydningen af sektioner, for valget af materialer til videregående laboratorieundersøgelse samt for hygiejne ved sektionsarbejde
• Forklare sammenhængen mellem ætiologi og læsionstype

1.4.2 Færdigheder

• Anvende basale principper, begreber og metoder indenfor uddannelsens obligatoriske fag
• Foretage bakteriologisk og hygiejnisk fødevarekontrol samt analysere og vurdere resultaterne heraf
• Gennemføre dissektion, basale kemiske analyser, basale mikrobiologiske og parasitologiske analyser, mikroskopi, og håndtering af store og små husdyr under iagttagelse af relevante sikkerhedsbestemmelser
• Formulere basale principper for vurdering af besætningers sundhedstilstand
• Foretage sektion og organpræparation af de i Danmark almindelige husdyr
• Bedømme patologiske forandringer i organer og væv på såvel makroskopisk som mikroskopisk niveau for almindeligt forekommende sygdomme hos husdyr i Danmark
• Vurdere den kvalitets- og sundhedsmæssige betydning af forekomst af mikroorganismer og uønskede stoffer i fødevarer og fodermidler
• Søge relevante faglige informationskilder, vær kildekritisk, citere rigtigt og udforme en korrekt litteraturliste
• Formulere en klar problemformulering, opstille og verificere hypoteser, designe egne undersøgelser og gennemføre en problemanalyse
• Formidle faglige problemstillinger og løsninger klart både på skrift og i tale og til både fagfæller og ikke-specialister
• Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser

1.4.3 Kompetencer

• Identificere og diskutere veterinærfaglige problemstillinger
• Reflektere over videnskabsteoretiske og –etiske problemstillinger. Følge og tage stilling til forhold af betydning for sygdom, sundhed og produktivitet hos dyr
• Indgå i såvel fagligt som tværfagligt samarbejde, herunder diskutere løsninger og finde konsensus
• Arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen videnskabelig og faglig praksis
• Tilegne sig ny viden og reflektere over egen læring

Efter endt uddannelse skal bacheloren i veterinærmedicin med valgfag nødvendige for adgang til den veterinærmedicinske kandidatuddannelse yderligere kunne:

1.4.4 Viden

• Forklare basale principper for diagnostik og management af medicinske og kirurgiske patienter
• Beskrive dyrlægens etiske ansvar med hensyn til den individuelle patientbehandling og klientrelation
• Beskrive den kontekst som dyrlægen arbejder i
• Beskrive relevant lovgivning og de vigtigste miljø- og fødevaresikkerhedsaspekter i relation til husdyrproduktion og folkesundhed
• Forklare principper for sundhedsrådgivning i produktionsdyrsbesætninger
• Beskrive elementære forhold vedrørende tilrettelæggelse og ledelse af en dyrlægepraksis

1.4.5 Færdigheder

1.4.6 Kompetencer

• Håndtere diagnostisk usikkerhed
• Kommunikere om kliniske problemstillinger med både lægfolk og fagfolk
• Forstå egne begrænsninger og udvise forståelse for, hvornår og hvorfra man kan søge faglig rådgivning, hjælp og støtte herunder hvortil man kan henvise patienter

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

Den veterinære bacheloruddannelse er tilrettelagt ud fra følgende:

· Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) LBK nr 1368 af 07/12/2007

· Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne BEK nr 338 af 06/05/2004

· Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2005/36 af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

· European Association of the Establishments for Veterinary Education (EAEVE) standard operating procedures 2007

· Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum

· American Veterinary Medical Association (AVMA) accreditation guidelines 2007

Uddannelsen skal bidrage til opfyldelse af de af EAEVE anførte Day-1 competencies (link til oversigter).

 

2.1 Indhold

Uddannelsen er normeret til 180 point og består af følgende:

Obligatoriske fag (120 point), Valgfag (30 point) og Bachelorprojekt (10 point)

 

Obligatoriske fag

Uddannelsens obligatoriske fag udgør tilsammen bacheloruddannelsens generelle faglige kompetence og identitet:

 

Overvejende grundvidenskabelige fag og basale veterinærfag:

300067 Veterinært introduktionskursus – 7,5 point

300073 Veterinær kemi og biokemi – 7,5 point

300057 Cellebiologi, almen histologi og genetik – 15 point

300058Veterinær anatomi og fysiologi -1 – 15 point

300059 Veterinær anatomi og fysiologi-2 – 15 point

300063 Infektionsmikrobiologi – 15 point

300061, Immunologi, almen patologi, og patofysiologi – 15 point

300062 Basal farmakologi, toksikologi og farmaci – 7,5 point

300068 Basal statistik og epidemiologi – 7,5 point

 

Fag overvejende indenfor husdyrproduktion og Veterinær folkesundhed:

300060 Ernæring og avl – 7,5 point

300064 Mikrobiel fødevaresikkerhed - 7,5 point

 

Fag overvejende indenfor kliniske emner:

300065 Speciel patologi og fjerkræsygdomme – 15 point

300071 Retsmedicin og etologi – 5 point

 

Valgfag:

Såfremt man vil søge optagelse på kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin, skal de valgfri kurser udgøres af:

 

Fag overvejende indenfor grundvidenskabelige fag og basale veterinærfag

300066 Veterinær paraklinik-1 – 7,5 point

300070 Besætnings- og veterinær folkesundhed-1 – 7,5 point

 

Fag overvejende indenfor kliniske emner:

300069 Basal klinisk teori hos store husdyr – 7,5 point

300072 Basal klinisk teori hos mindre husdyr – 7,5 point

 

Studerende, der vil søge optagelse på en anden kandidatuddannelse, kan vælge en anden kombination af fag. Den studerende skal efter vejledning af en studievejleder udarbejde en kompetencebeskrivelse over viden, færdigheder og kompetencer opnået i valgfagene. Kompetenceprofilen skal godkendes i studienævnet.

 

Bachelorprojekt:

Bachelorprojekt - 10 point

 

2.1.1 Uddannelsens faglige progression:

Uddannelsen påbegyndes med kursus i basale naturvidenskabelige fag (kemi og biokemi) som grundlag for de øvrige kurser. Samtidigt introduceres med Veterinært introduktionskursus til veterinære arbejdsfelter med udgangspunkt i fødevare- og produktionsdyrspraksis. Kurset omfatter med udgangspunkt i disse praksis også veterinærmedicinsk videnskabsteori . Herefter følger kursus i cellebiologi og basal genetik, der samen med kemi og biokemi, danner grundlaget for den videre progression til zoologi, anatomi, biofysik og fysiologi.

Efter således at have gennemgået sunde dyr, organer, vævs og cellers normale udvikling, struktur og funktion påbegyndes studiet af patologi, dvs. den indledende sygdomslære, i form af faget Almen patologi, immunologi og patofysiologi. Dette udbygges efterfølgende med kurset i Infektionsmikrobiologi, hvor fokus er på bakterier, virus, svampe, parasitter mv.

Den normale struktur og funktion af sunde celler, væv, organer og dyr sammenholdet med den indledende sygdomslære og infektionsmikrobiologi giver grundlaget for læren om lægemidler og giftstoffers optagelse, fordeling og virkning (kurset i farmakologi, farmaci og toksikologi), for kurset i mikrobiel fødevaresikkerhed, samt for kurserne i basal statistik og epidemiologi samt i basal ernæring og avl.

På uddannelsens tredje år kommer faget Speciel patologi og fjerkræsygdomme, der på grundlag af viden, færdigheder og kompetencer i sunde celler, væv, organer og dyrs normale struktur og funktion, indledende sygdomslære, infektionsmikrobiologi, farmakologi, toksikologi, ernæring og avl omhandler årsagerne til patologiske forandringer, om de enkelte organsystemers reaktionsmønstre på beskadigelse, og reaktionsmådernes morfologiske udtryk, makroskopisk såvel som mikroskopisk, i relation til patofysiologiske mekanismer.

De kliniske valgfag omfatter Besætnings- og veterinær folkesundhed-1, Veterinær paraklinik-1, samt Basal klinisk teori hos hhv. store og mindre husdyr. Kurserne skal sammen med de øvrige bachelorkurser give det fornødne kliniske og besætningsbaserede grundlag til videre studier på den veterinære kandidatuddannelse. De praktiske kurser bygger på viden, færdigheder og kompetencer i sunde celler, væv, organer og dyrs normale struktur og funktion, indledende sygdomslære infektionsmikrobiologi, farmakologi, toksikologi, ernæring og avl. De basale teoretiske kliniske kurser bygger endvidere på Speciel patologi og fjerkræsygdomme.

Som optakt til de kliniske kurser på kandidatuddannelsen gives kursus i retsmedicin og etologi med fokus på dyrs adfærd og dyrlægelovene med henblik på at forstå den lovgivningsmæssige kontekst for dyrlægers arbejde.

Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt udarbejdet primært på grundlag af litteraturstudier. Bachelorprojektet skal dels samle op på og videreudbygge de almene akademiske kvalifikationer, såsom at begrunde, hvordan en problemstilling behandles inden for en given faglig ramme med vægt på problemformulering og problemanalyse; at søge, prioritere og referere litteratur; at identificere og bearbejde eksisterende eller ny viden inden for et af uddannelsens fagområder; at vælge passende teorier og metoder til behandling af problemformuleringen; at formidle behandlingen af problemformuleringen klart og overskueligt; og at forholde sig kritisk til litteratur, teorier/modeller og eventuelle data.

 

 

2.1.2. Uddannelsens opbygning

	Blok 1	Blok 2	Blok 3	Blok 4
År 1 Udbydes 1. gang 2009/2010	Vet. Intro.kursus	Cellebiologi, almen histologi og genetik	Cellebiologi, almen histologi og genetik	Anatomi og Fysiologi-2
	Veterinær kemi & Biokemi	Anatomi og Fysiologi-1	Anatomi og Fysiologi-1
År 2 Udbydes 1. gang 2010/2011	Immunologi, almen patologi og patofysiologi	Farmakologi, farmaci og toksikologi	Biostatistik og Epidemiologi	Ernæring og Avl
		Infektionsmikrobiologi	Infektionsmikrobiologi	Mikrobiel fødevaresikkerhed
År 3 Udbydes 1. gang 2011/2012	Speciel patologi og fjerkræsygdomme	Speciel patologi og fjerkræsygdomme	Besætnings- og veterinær folkesundhed-1	Retsmedicin og etologi (5 ects)
	Basal klinisk teori hos mindre husdyr	Basal klinisk teori hos store husdyr	Veterinær paraklinik-1	Bachelorprojekt (10 ects)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.3. Førsteårsprøven

Inden udgangen af andet studieår skal studerende optaget pr. 1. september 2009 bestå følgende:

• 300067 Veterinært introduktionskursus – 7,5 point
• 300073 Veterinær kemi og biokemi – 7,5 point
• 300057 Cellebiologi, almen histologi og genetik – 15 point
• 300058 Veterinær anatomi og fysiologi 1 – 15 point

 

2.4. Tilmelding til øvelser på bacheloruddannelsen:

Tilmelding til øvelser på bacheloruddannelsen foregår på en særlig blanket. Fordelingen på øvelseshold foretages af den veterinære øvelsesplanlægger e-mail: . Eventuel afmelding af øvelserne skal ske til den veterinære øvelsesplanlægger. Den studerende skal selv afmelde sig undervisning eller eksamen. Eventuel ansøgning om for sen tilmelding til øvelserne skal ske via den veterinære øvelsesplanlægger.

Øvelser kan som hovedregel kun følges en gang.

 

Se yderligere oplysninger på nettet under bl.a. Studerende – Undervisning – Veterinær undervisning og øvelser.

 

3. Optagelse på kandidatuddannelse

 

3.1 Optagelse på kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin

Bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin giver ret til direkte optagelse på kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin, hvis følgende valgfri kurser er bestået:

• 300066 Veterinær paraklinik-1 – 7,5 point
• 300070 Besætnings- og veterinær folkesundhed-1 – 7,5 point
• 300069 Basal klinisk teori hos store husdyr – 7,5 point
• 300072 Basal klinisk teori hos mindre husdyr – 7,5 point

3.2 Optagelse på andre kandidatuddannelser

Bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin kan også give adgang til følgende kandidatuddannelser afhængig af valgfag:

• Master of Science in Agriculture with specialisation in Domestic Animal Science
• Master of Science in Agriculture with specialisation in Plants and Environment
• Master of Science in Parasitology

Det fremgår af den enkelte kandidatstudieordning, hvilke kurser bacheloruddannelsen skal indeholde for at give adgang til den pågældende kandidatuddannelse.