Kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under Veterinærstudienævnet.

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen candidatus/candidata medicinae veterinariae (cand.med.vet.). På engelsk: Doctor of Veterinary Medicine (DVM).

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

1. 1 Uddannelsens formål

Kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin skal på et naturvidenskabeligt grundlag give kandidaten kompetence til at kunne bestride funktioner inden for det veterinærvidenskabelige arbejdsfelt.

Målet er, at kandidaten:

• opnår kompetence til at diagnosticere og behandle syge dyr, herunder dyr med smitsomme sygdomme, at forebygge sygdomme samt til at varetage fødevarekontrol, fødevare- og miljøhygiejniske funktioner samt andre erhvervsfunktioner, hvor veterinærvidenskabelig kompetence er relevant
• er i stand til selvstændigt at vedligeholde og udvikle sin faglige kompetence, uanset hvilket veterinærvidenskabeligt område kandidaten kommer til at beskæftige sig med
• er i stand til at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for veterinære erhvervsfunktioner
• har en bred forståelse af naturvidenskab og veterinærvidenskab i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge, blandt andet i forhold til etiske og miljømæssige spørgsmål

Den, der består kandidatuddannelsen i Veterinærvidenskab, har adgang til at ansøge Fødevaredirektoratet om autorisation som dyrlæge i henhold til gældende lovgivning.

1.2 Uddannelsens overordnede profil

Uddannelsen er bygget op således, at den studerende begynder med undervisning i grundlagsviden og videre gennem forløbet bygges der oven på denne viden.

I de obligatoriske fag skal kandidaten særligt opnå kundskaber inden for speciel patologi, fjerkræsygdomme, fiskesygdomme, mindre husdyrs medicinske og kirurgiske sygdomme, store husdyrs medicinske og kirurgiske sygdomme, kirurgisk teknik, klinisk patologi, reproduktion, obstetrik, retsmedicin og praktisk kødkontrol. I de obligatoriske fag er der desuden indlagt et obligatorisk valgfag, der er kombineret med differentieringerne inden for henholdsvis fødevaresikkerhed, sundhed og sygdom hos produktionsdyr, biomedicin, hestesygdomme eller mindre husdyrs sygdomme.

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

Veterinære erhvervsfunktioner er typisk inden for fødevare- og miljøsikkerhed, offentlig administration, undervisning, forskning, laboratorium diagnostik og klinisk praksis

1.4 Uddannelsens kompetenceprofil

I løbet af kandidatuddannelsen er det uddannelsens sigte, at de studerende som minimum opnår de følgende kompetencer inden for uddannelsens obligatoriske fag og fagområder. Disse suppleres af kompetenceprofilen for den differentieringer, som den studerende tager ud over disse.

1.4.1 Grundvidenskabelige kompetencer, obligatoriske fag

Speciel patologi:

• kendskab til patologiske forandringer ved lovgivningsregulerede sygdomme hos huspattedyr
• forståelse for betydningen af sektioner, for valget af materialer til videregående laboratorieundersøgelse samt for hygiejne ved sektionsarbejde
• forståelse af sammenhængen mellem ætiologi og læsionstype
• bedømme patologiske forandringer i organer og væv på såvel makroskopisk som mikroskopisk niveau for almindeligt forekommende sygdomme hos huspattedyr i Danmark

Medicinske og kirurgiske sygdomme hos produktionsdyr:

• viden om betydningen af god og professionel klientkommunikation, etik, og relationer mellem husdyr og mennesker
• viden om produktionssystemer, årsag, diagnostik, forebyggelse, sundhedsprogrammer og behandling af almindeligt forekommende medicinske og kirurgiske sygdomme hos produktionsdyr, store familiedyr og eksotiske hobbydyr, herunder diagnostik af ondartede smitsomme sygdomme og zoonoser
• viden om usikkerhed ved diagnostik og prognoser
• kendskab til kliniske og para-kliniske responsparametre, herunder fx patientens energibalance i relation til vækst og produktion
• viden om det kliniske fagsprog

Medicinske og kirurgiske sygdomme hos mindre husdyr:

• viden om betydningen af god og professionel klientkommunikation, etik, og af båndet mellem familiedyr og mennesker
• viden om årsag, diagnostik, forebyggelse, sundhedsprogrammer og behandling af almindeligt forekommende medicinske og kirurgiske sygdomme hos familiedyr og eksotiske hobbydyr, herunder diagnostik af smitsomme sygdomme og zoonoser
• viden om usikkerhed ved diagnostik og prognoser
• viden om sundhedsundersøgelser, profylakseprogrammer, ernæringsrådgivning og adfærdsvejledning
• viden om almindeligt forekommende zoonotiske sygdomme

Reproduktion og Obstetrik:

• forståelse af reproduktionsmæssige forhold, begreber, principper og metoder hos husdyr, herunder af hvorledes denne forståelse kan anvendes til at videreudvikle de grundlæggende kompetencer inden for området
• forståelse af obstetriske forhold, begreber, principper og metoder hos husdyr, herunder af hvorledes denne forståelse kan anvendes til at videreudvikle de grundlæggende kompetencer inden for området

Fjerkræ- og fiskesygdomme:

• viden om produktionsformers betydning i forhold til velfærd, sygdom, opdræt, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse, kvalitetssikringsprogrammer og zoonoseforebyggelse

Retsmedicin:

• forståelse af lovgivning om veterinærvæsen og husdyrsygdomme og om udformning af juridiske dokumenter

Praktisk kødkontrol:

• kendskab til praktisk kødkontrol og hygiejnisk tilsyn efter gældende lovgivning på området

Hygiejneseminar:

• kendskab til love, bestemmelser, principper og metoder af relevans for embedsdyrlæger, i det omfang disse ikke er undervist i andre fag eller kurser
• kendskab til kvalitetsstyring i primærproduktionen

1.4.2 Kompetencer rettet mod teknologi og produktion, obligatoriske fag

Speciel patologi:

• viden om metoder til organpræparation for de i Danmark almindelige huspattedyr
• bedømme de samlede sektionsfund kombineret med andre parakliniske laboratorieresultater fra undersøgelse af kadavere, organer, væv, biopsier o.lign.

Medicinske og kirurgiske sygdomme hos produktionsdyr:

• viden om metoder, principper og begreber til klinisk og paraklinisk diagnostik, forebyggelse og behandling af almindeligt forekommende medicinske og kirurgiske sygdomme hos produktionsdyr, store familiedyr og eksotiske hobbydyr, herunder diagnostik af ondartede smitsomme sygdomme og zoonoser
• forståelse af årsager, diagnostik, forebyggelse og behandling af almindeligt forekommende medicinske og kirurgiske sygdomme hos store husdyr på individ- og flokniveau, herunder forståelse af sygdommenes risikogrupper og risikofaktorer
• kendskab til diagnostik og håndtering af ondartede smitsomme sygdomme og zoonoser
• anvende principper for håndtering af usikkerhed ved diagnostik og prognoser

Medicinske og kirurgiske sygdomme hos mindre husdyr:

• viden om metoder, principper og begreber til klinisk, klinisk patologisk, og paraklinisk diagnostik, forebyggelse og behandling af almindeligt forekommende medicinske og kirurgiske sygdomme hos danske familiedyr og eksotiske hobbydyr, herunder diagnostik af smitsomme sygdomme og zoonoser
• viden om problemorienteret undersøgelse, tolkning og lokalisering af kliniske symptomer, udredning, diagnosticering, behandling, monitorering og henvisning af medicinske og kirurgiske patienter i almen familiedyrspraksis
• viden om en patients behov for anæstesi og smertebehandling, herunder udføre standardanæstesier med overvågning

Reproduktion og Obstetrik:

• anvende ovennævnte kompetencer til at kunne yde diagnostik og behandling af reproduktionsmæssige lidelser hos vore store og små husdyr, herunder kunne yde rådgivning inden for områderne på såvel enkeltdyrs- som besætningsniveau. Omfatter også kompetence til at kunne varetage de veterinære rettigheder og forpligtelser, der fremgår af dansk lovgivning vedrørende reproduktionsrelaterede diagnostiske undersøgelser og behandlinger, herunder vedrørende kunstig sædoverføring og andre reproduktionsrelaterede teknologier
• anvende ovennævnte kompetencer til at kunne yde diagnostik og behandling af, samt rådgivning inden for obstetriske lidelser hos store og små husdyr på både enkeltdyrs- og besætningsniveau. Omfatter også kompetence til at kunne varetage de veterinære rettigheder og forpligtelser, der fremgår af dansk lovgivning vedrørende obstetrikrelaterede diagnostiske undersøgelser og behandlinger, herunder praktiserende dyrlægers pligt til at yde akut fødselshjælp

Fjerkræsygdomme:

• anvende metoder, principper og begreber inden for fjerkræsygdomme til at evaluere de samlede sektionsfund og ud fra disse og tilhørende kliniske observationer, laboratoriefund og epidemiologiske data, foretage diagnostisering af sygdomme og udføre rådgivning, herunder opstille forslag til problemløsninger

Retsmedicin:

• anvende lovgivning om veterinærvæsen og husdyrsygdomme og anvende veterinærvidenskab til bedømmelse af tids- og årsagssammenhænge i handels-, dyreværns- og forsikringssager

Praktisk kødkontrol:

• anvendelse af principper og metoder inden for praktisk kødkontrol og hygiejnisk tilsyn

1.4.3 Kompetencer inden for etik og værdier, obligatoriske fag

• Erhverver sig et fagsprog med henblik på at kunne diskutere i, med og om de respektive fag
• Reagerer på velfærdsproblemer samt risici for fødevaresikkerhedsmæssige problemer i dyrehold
• Bedømme etiske aspekter ved veterinære indgreb og evt. fravalg af disse
• Viden om sociale, økonomiske og andre relationer mellem dyr og mennesker
• Er opmærksom på etiske problemstillinger forekommende i familiedyrspraksis og herunder dyreværnslovens betydning og anvendelse
• Er opmærksom på båndet mellem familiedyr og mennesker
• Erhverver sig et fagsprog med henblik på at kunne diskutere med kolleger og dyreejere
• Erhverve sig et fagsprog med henblik på at kunne formulere sig fagligt objektivt i henhold til gældende regler og i handels-, dyreværns- og forsikringssager
• Kendskab til informationsværktøjer i kommunikation af veterinærforanstaltninger
• Belysning af samspil mellem forbrugerholdninger og primærproduktionen

1.4.4 Grundvidenskabelige kompetencer, obligatoriske valgfag (modul 1) og differentieringerne (modul 2)

Fødevaresikkerhed

Modul 1: 

• kendskab til funktionen som besætningsdyrlæge jf. gældende bekendtgørelser om sundhedsrådgivning

Modul 2:

• kendskab til almindeligt forekommende smitstoffer og toksiner i primærproduktionen, til mikroorganismers og kemiske stoffers skæbne i det eksterne miljø samt deres betydning for menneskers og dyrs sundhed
• viden om redskaber til problemidentifikation og problemløsning i relation til fødevaresikkerhed
• forståelse for fødevaresikkerhed i den samlede produktionskæde

Sundhed og sygdomme hos produktionsdyr:

Modul 1:

• kendskab til funktionen som besætningsdyrlæge jf. gældende bekendtgørelser om sundhedsrådgivning

Modul 2: 

• forståelse af funktionen som besætningsdyrlæge jf. gældende bekendtgørelser om sundhedsrådgivning
• forståelse af de komparative aspekter af principperne for sundhedsstyring

Biomedicin:

Modul 1: 

• viden om pro- og eukaryotgenomer, samt metoder til at analysere genomer. Viden om bioimaging

Modul 2a:

• forståelse af moderne metoder og principper inden for mikrobiel, parasitær og klinisk patologisk diagnostik

Modul 2b:

• forståelse af grundlæggende principper i den biomedicinske forskning og af anvendelse af såvel dyr, som in vitro metoder til forskning og produktuvikling
• kendskab til generelle statistiske love, principper, metoder, begreber og udtryk til planlægning af eksperimentelt arbejde
• kendskab til inferensmetoder
• kendskab til risikoanalyse

Hestesygdomme:

Modul 1: 

• kendskab til rammerne for hestehold i Danmark, til almindelig praksisdrift, og til dansk lovgivning om udøvelse af dyrlægegerning i hestepraksis samt de specielle problemstillinger, der knytter sig til handel og forsikring af heste
• viden om almindeligt anvendte træningsprincipper og tilrettelæggelse af en genoptræningsplan

Mindre husdyrs sygdomme:

Modul 1:  

• viden om klinisk undersøgelse, problemorienteret udredning, klinisk patologiske og andre parakliniske diagnostiske metoder herunder resultater og fortolkning, kliniske beslutningsprocesser, patofysiologiske mekanismer, behandling, management og opfølgning i moderne specialiseret smådyrspraksis
• viden om særligt relevante zoonotiske sygdomme i specialiseret smådyrspraksis

Modul 2:  

• anvende klinisk undersøgelse, problemorienteret udredning, klinisk patologiske og andre parakliniske diagnostiske metoder herunder resultater og fortolkning, kliniske beslutningsprocesser, patofysiologiske mekanismer, behandling, management og opfølgning i moderne specialiseret smådyrspraksis
• kunne identificere relevante zoonotiske sygdomme i specialiseret smådyrspraksis og iværksætte målrettet handlingsplan

1.4.5 Kompetencer rettet mod teknologi og produktion, obligatoriske valgfag (modul 1) og differentieringerne (modul 2)

Fødevaresikkerhed:

Modul 1: 

•  viden om, hvorledes fødevaresikkerhedsmæssige vurderinger af produktionsenheder, f.eks. en besætning, gennemføres

Modul 2:

•     anvende principper og metoder for fødevaresikkerhedsmæssige problemidentifikationer og -udredning

Sundhed og sygdomme hos produktionsdyr:

Modul 1: 

• kendskab til at gennemføre sundheds- og produktionsorienterede analyser af produktionsenheder og kendskab til at udmønte resultaterne heraf i konkret helhedsorienteret rådgivning af beslutningstagere i produktionsenhederne

Modul 2:  

• anvende principper for sundheds- og produktionsorienterede analyser i forskellige produktionsenheder, herunder anvende principper for prioritering af de anbefalinger der kan udledes af analyser og dialog med beslutningstagere

Biomedicin:

Modul 1:

•    kendskab til genomanalyse og bioimaging

Modul 2a:

• forståelse af moderne metoder og principper inden for mikrobiel, parasitær og klinisk patologisk diagnostik

Modul 2b:

• forståelse af principper og metoder i den biomedicinske forskning og af anvendelse af dyr og in-vitro metoder
• anvende statistiske beregnings- og inferensmetoder, herunder planlægning af eksperimentelt arbejde

Hestesygdomme:

Modul 1: 

•   anvende veterinærkliniske og parakliniske principper og metoder mhp. fodring og brug af, samt undersøgelse og behandling af heste

Modul 2:

• anvende principper og metoder fra avanceret veterinær klinisk praksis, hospitalsdrift og klinisk forskning med henblik på at visitere, diagnosticere, udrede, behandle, prognosticere og forebygge sygdomme/sygdomskomplekser hos både den enkelte hest som i hestepopulationer/besætninger, såvel i det daglige arbejde som i vagtsituationer
• anvende reproduktionsmæssige principper og metoder  

Mindre husdyrs sygdomme:

Modul 1: 

• viden om kommunikation, klinisk undersøgelse, problemorienteret udredning, diagnostiske metoder herunder resultater og fortolkning, kliniske beslutningsprocesser, patofysiologiske mekanismer, behandling, management og opfølgning i moderne specialiseret smådyrspraksis

Modul 2: 

• anvende kommunikation, klinisk undersøgelse, problemorienteret udredning, diagnostiske metoder herunder resultater og fortolkning, kliniske beslutningsprocesser, patofysiologiske mekanismer, behandling, management og opfølgning i moderne specialiseret smådyrspraksis

1.4.6 Kompetencer inden for etik og værdier, obligatoriske valgfag (modul 1) og differentieringerne (modul 2)

Fødevaresikkerhed:

Modul 1:

• reflekterer over resultaterne af sundheds- og produktionsorienterede analyser af produktionsenheder i konkret helhedsorienteret rådgivning af beslutningstagere vedrørende fødevaresikkerhed under hensyntagen til begrænsninger givet af lovgivning og etik
• reflekterer over husdyrproduktion i Danmark og betydningen af natur- og samfundsskabte produktionsbegrænsninger

Modul 2: 

• reagere på fødevaremæssige problemstillinger, herunder foreslå korrigerende handlinger på baggrund af opstillede løsningsmodeller samt diskutere resultaterne i forbindelse med rådgivning af beslutningstagere i produktionsenhederne
• bedømme hvorvidt eksisterende og nye kontrolstrategier samt handlingsplaner er hensigtsmæssige til opfyldelsen af gældende bestemmelser

Sundhed og sygdomme hos produktionsdyr:

Modul 1: 

• er opmærksom på forholdene for husdyrproduktion i Danmark og betydningen af natur- og samfundsskabte produktionsbegrænsninger, herunder de komplekse samspil mellem produktion, sundhed, rammerne for produktion, driftsledelse, rådgivning, lovgivning og etik

Modul 2:

• kan diskutere resultaterne af besætningsanalyser og udmønte dem i konkret helhedsorienteret rådgivning af beslutningstagere i produktionsenhederne under behørig hensyntagen til begrænsninger givet af lovgivning og etik
• bedømme de sundhedsmæssige aspekter af husdyrproduktion og betydningen af natur- og samfundsskabte produktionsbegrænsninger ud fra forskellige værdisæt

Biomedicin:

Modul 1: 

• reflekterer over anvendelsesmulighederne for molekylær genetiske metoder og bioimaging analyse

Modul 2a:

• kan diskutere resultater af ovenstående metoder og principper
• kan diskutere krav til kvalitetssikring af metoder med sigte på senere anvendelse i diagnostiske laboratorier

Modul 2b: 

• kan diskutere anvendelse af såvel dyr som in-vitro metoder til forskning og produktudvikling

Hestesygdomme:

Modul 1: 

• er opmærksom på begrebet evidence based medicine
• er opmærksom på rådgivning af klienter
• reflekterer over forskelle mellem hestens basale behov og menneskeskabte behov, herunder velfærdsaspekter af opstaldning, transport, konkurrence samt almindelig brug
• reflekterer over lovgivningsmæssige aspekter i relation til hestevelfærd

Modul 2:

• reflekterer over grundlaget for klinisk forskning i hestesygdomme og herunder betydningen af at ajourføre sig løbende
• kan diskutere relevante aspekter af hestemanagement og kunne iværksætte handlingsplaner for behandling og forebyggelse af populationsorienterede sygdomme
• erhverver sig et fagsprog med henblik på at kunne diskutere i, med og om hestesygdomme

Mindre husdyrs sygdomme:

Modul 1: 

• er opmærksom på betydningen af kontinuert efteruddannelse som dyrlæge i specialiseret smådyrspraksis
• er opmærksom på vurdering af evidensbaserede behandlingsprincipper, herunder vurdering og kritik af relevant faglitteratur

Modul 2: 

• er istand til at tage ansvar for og planlægge kontinuert efteruddannelse som dyrlæge i specialiseret smådyrspraksis
• er opmærksom på vurdering af evidensbaserede behandlingsprincipper, herunder vurdering og kritik af relevant faglitteratur

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

2.1 Indhold

Uddannelsen er normeret til 150 point. Uddannelsen består af en række obligatoriske fag, der tilsammen udgør uddannelsens særlige identitet og kompetenceprofil (97 point). De obligatoriske fag udgøres af Temakurset Klinik og Patologi (81 point), et valgfag (modul 1) på 9 point, samt Kurset Retsmedicin og Kødkontrol (7 point). De valgfri point udgøres af modul 2 på differentieringerne.

Det veterinære kandidatspeciale er på 30 point. Studerende optaget før 1. september 2005 skal – i følge den bekendtgørelse de er optaget på (Bek. 863 af 10. oktober 1994) – skrive speciale på 27 point.

Klinik og patologi (81 point):

    300032      Klinik og patologi – Klinik store husdyr - 10 point

    300031      Klinik og patologi – Klinik mindre husdyr - 13 point

    300029      Klinik og patologi – Almen klinisk praksis store husdyr - 15 point

    300028      Klinik og patologi – Almen klinisk praksis mindre husdyr - 15 point

    300034      Klinik og patologi – Speciel patologi - 12 point

    300027      Klinik og patologi – Reproduktion - 9 point

    300033      Klinik og patologi – Obstetrik - 3 point

    300030      Klinik og patologi – Fiskesygdomme - 0,5 point

    300026      Klinik og patologi – Fjerkræsygdomme - 3 point

    300005      Klinik og patologi – Hygiejneseminar - 0,5 point

Retsmedicin og kødkontrol (7 point):

    300042      Retsmedicin og kødkontrol – retsmedicin - 4 point

    300041      Retsmedicin og kødkontrol –  praktisk kødkontrol - 3 point

Valgfag – differentieringer (23 point pr. differentiering):

Sundhed og produktion hos produktionsdyr:

    300024      Dif. sundhed og produktion hos produktionsdyr, modul 1 - 9 point

    300025      Dif. sundhed og produktion hos produktionsdyr, modul 2 - 23 point

Mindre husdyr:

    300022      Dif. mindre husdyr, modul 1 - 9 point

    300023      Dif. mindre husdyr, modul 2 - 23 point

Hestesygdomme:

    300020      Dif. hestesygdomme, modul 1 - 9 point

    300021      Dif. hestesygdomme, modul 2 - 23 point

Fødevaresikkerhed:

    300018 Dif. fødevaresikkerhed, modul 1 - 9 point

    300019 Dif. fødevaresikkerhed, modul 2 - 23 point

Biomedicin:

    300015 Dif. biomedicin, modul 1 - 9 point

    300016 Dif. biomedicin, modul 2a - 9 point

    300017 Dif. biomedicin, modul 2b - 14 point

Modul 1 af alle differentieringer er obligatorisk.

Link til normeret forløb – skematisk oversigt.

Hvis den studerende ønsker at have et studieophold i udlandet anbefaler Studienævnet modul 2 på differentieringen

2.2. Fordeling på differentieringerne i tilfælde af overtegning:

Efteråret 2007:

Lodtrækningsprincipper for fordeling på differentieringerne

Overordnede princip: Flest mulig skal have deres 1. prioritet:

-          de studerende skal prioritere de 5 differentieringer

-          de studerende fordeles efter deres 1. prioritet.

-          25 % af pladserne (gruppe A) på hver differentiering skal gives til studerende med det højeste gennemsnit.

            De resterende 75 % af pladserne (Gruppe B) fordeles på baggrund af lodtrækning.

-          der er to muligheder på hver differentiering, enten er der undertegnet – dvs. alle med differentieringen som

            1. prioritet får plads, eller der er overtegnet – dvs. de studerende fordeles efter 25 % karakter og 75 % lodtrækning.

-          de studerende, der ikke får plads går videre til 2. runde.

-          de studerende, der går videre til runde 2 (3, ..) fordeles efter deres næste ikke opfyldte prioritet.

-          i tilfælde af overtegning laves tilfældig lodtrækning blandt de studerende fra runde 2. De resterende går videre til runde 3 osv.

Beregning af karakterer til brug for fordeling på differentieringerne:

Gennemsnittet beregnes med indtil 4 decimaler. Hvis der er to studerende, der får samme laveste gennemsnit (i gruppe A), vil de begge blive tildelt en plads- dvs. antallet af pladser i gruppe A udvides med 1. Hvis der er flere end 2 med ens karakter, trækkes der lod om pladsen.

Studerende der er optaget på højere studietrin indgår kun i lodtrækningen om plads på differentieringerne.

Studerende der i efteråret 2007 skal fordeles på differentieringerne må mangle 1 eller 2 fag (se beregningsgrundlaget). Disse studerende kan ikke blive bedømt på baggrund af karaktergennemsnit – de vil alene blive optaget på baggrund af lodtrækning - Gruppe B, hvor de resterende 75 % af pladserne fordeles på baggrund af lodtrækning.

De studerende, der mangler flere fag, skal søge om dispensation ved studienævnet - ansøgningen skal være velbegrundet.

Beregning af karakterer i efteråret 2007 vil ske af karaktererne i følgende fag:

** Hvis kurset (103700 Infektionsmikrobilogi) samlet er bestået vil gennemsnittet indgå i beregningen i stedet for enkeltkurserne  300040, 300038, 300039 og 300037. 

Fordeling på de enkelte differentieringer sker efter prioriteret ansøgning. I tilfælde af overtegning foretages fordeling i forhold til karaktergennemsnit for den adgangsgivende bacheloruddannelse.

Proceduren er således:

1. Den studerende indsender ansøgning til fordeling på en differentiering. Differentieringerne prioriteres.
2. Ansøgningen indsendes til Udannelse og Studerende - fristen angives på blanketen 
3. Ansøgningerne fordeles i forhold til ansøgernes første prioritet.
4. I tilfælde af overtegning anvendes et ECTS-vægtet karaktergennemsnit ved adgangsgivende bacheloreksamen som fordelingskriterium. Ved karakterlighed foretages lodtrækning. Såfremt en ansøger derved ikke fordeles på sin første prioritering, går vedkommende videre til anden prioritering, osv. Der startes med den differentiering, der har flest ansøgere.
5. Studerende, der mangler mellem 0,5 og 20 ECTS i at afslutte bacheloruddannelsen, og er påbegyndt den veterinære kandidatuddannelse kan ansøge om fordeling på differentiering, men vil i tilfælde af overtegning blive tilbudt plads på den af deres anden, tredje, fjerde eller femte prioritering, hvor der efter fordeling af de øvrige ansøgere stadig er plads.
6. Studerende, der mangler mere end 20 ECTS i at afslutte bacheloruddannelsen kan ikke søge om fordeling på differentiering

Bonusordning

Det er muligt at forhøje karaktergennemsnittet for den adgangsgivende bacheloreksamen, såfremt:

1. Den samlede studietid for den adgangsgivende bacheloruddannelse ikke overstiger 3 år og
2. Den studerende ikke mangler ECTS-point for at afslutte bacheloruddannelsen

Såfremt ovenstående er opfyldt kan karaktergennemsnittet for den adgangsgivende bacheloruddannelse ganges med faktoren, FAKT. FAKT beregnes som 1 + summen af følgende:

   A.  0,03 for studieophold på anden veterinær uddannelsesinstitution - efter optagelsestidspunktet

   B.  0,03 for 3 ugers ophold i klinisk praksis – 3 ugers sammenhængende periode

   C.  0,03 for 1 års studenterpolitisk arbejde *

   D.  0,06 for 3 ugers ophold i klinisk praksis, hvor mere end 75% af tiden er anvendt i

        produktionsdyrspraksis – 3 ugers sammenhængende periode

   E.  0,06 for 3 ugers ophold i fødevarekontrol eller diagnostisk laboratorium

        – 3 ugers sammenhængende periode

   F.  0,01 praktik kursus i mellemugerne

* Følgende aktiviteter er godkendt som studenterpolitisk arbejde:

• En post i VMF’s- sekretaritat
• En post i Veterinær studienævnet
• En post i et af undervisningsudvalgene
• En post i et af DSR’s styrende organer dvs. enten hovedbestyrelsen eller forretningsudvalget
• En post i LIFE’s bestyrelse
• En post i VMR.

FAKT kan maksimalt andrage 0,15, således at karakteren ved den adgangsgivende bacheloruddannelse maksimalt kan ganges med 1,15.

Den studerende kan godt opnå point for f.eks. 2 x 3 ugersophold i klinisk praksis, stordyrspraksis eller fødevarekontrollen. Dvs. man kan godt ”tage” en aktivitet to gange og få point for begge gange.

Såfremt den studerende ønsker at benytte bonusordningen afkrydses dette på ansøgningsblanketten, og der indsendes sammen med denne dokumentation for ophold, studenterpolitisk arbejde mv.

Perioden skal være sammenhængende. Det er ikke meningen at de studerende skal deltage i klinikophold i den periode, hvor de deltager i undervisningen. Studerende kan ikke få point, hvis opholdet har været i en orlovsperiode, da man ikke må være studieaktiv under orlov.

Såfremt bonusordningen søges, skal der foreligge skriftlig dokumentation fra opholdsstedet sammen med ansøgningen. Blanketten på nettet skal benyttes ved ansøgning af bonus. Dokumentationen skal indeholde:

1. Navn og studienummer
2. Angivelse af tidsperiode og samlet tid angivet i uger
3. Beskrivelse af opholdets karakter (studieophold, klinisk praksis, overvejende produktionsdyrspraksis, mv.)
4. Underskrift og stempel fra opholdsstedet.

Det er den studerendes eget ansvar, at dokumentationen er komplet og rettidigt indleveret sammen med ansøgningen. Ufuldstændig dokumentation, for sent indleveret dokumentation mv. vil ikke blive inddraget.

Hovedregler vedrørende fordeling af plads på differentiering

Tildeling af plads på differentiering sker efter særlig procedure. Når den studerende er tildelt en plads på en differentiering, er denne plads bindende.

Modul 1 af den tildelte differentiering skal følges, idet dette modul er et obligatorisk kursus.

Framelding fra modul 2 kan kun ske efter dispensation fra studienævnet.

Den studerende kan kun tilmelde sig differentieringerne en gang – afvigelser herfra kræver dispensation fra studienævnet. 

Undtagelser fra hovedreglerne

Orlov

Studerende, der skal have orlov, beholder den tildelte plads. 

Hvis den studerende tager orlov, kan studienævnet dog ikke garantere, at den studerende kan afslutte sit studie på normeret tid (tillagt tiden der afholdes orlov).

Afmelde sin deltagelse i den tildelte differentiering

Hvis den studerende af vægtige årsager ønsker at afmelde deltagelsen i en differentieringen, skal studienævnet søges. Det er i den forbindelse et krav, at den studerende begrunder sit fravalg og vedlægger et forslag til afslutning af uddannelsen. Hvis den studerende ønsker at tage 23 point (modul 2) andre steder f.eks. andre universiteter, skal kursusbeskrivelser vedlægges. Den studerende kan også søge, at en del af de 23 point kan afvikles som volontørtjeneste og/eller studierejser – hvilket ligeledes skal forhåndsgodkendes af studienævnet.

Dispensationsansøgningen skal indeholde følgende:

• Begrundelse for fravalg af differentieringens modul-2
• Oversigt over den alternative plan for afslutning af kandidatstudiet
• Begrundelse for de enkelte elementer i den alternative plan. 80% af pointene skal være indenfor veterinær relevante emner
• Hvis den alternative plan indeholder kurser ved andre universiteter:
• • a.  vedlæg kursusbeskrivelser
  • b.  vedlæg oplysning om kursets størrelse i ECTS-point
• Hvis den alternative plan indeholder volontørtjeneste, gælder følgende regler:
• • a.  Volontørtjeneste er arbejde i en kandidatlignende stilling. Arbejdet skal have en sådan karakter, at det bidrager til udvikling af den studerendes teoretiske og praktiske viden i relation til selve studiet. Volontørtjeneste kan med fordel placeres senere i studieforløbet. Volontørtjeneste kan ikke erhverves inden studiet
  • b.  Volontørtjeneste skal godkendes af en faglig vejleder, inden det påbegyndes, og skal afsluttes med aflevering af en rapport, der dokumenterer de faglige kompetencer, der er opnået. Vejlederens godkendelse fremsendes til Studieforvaltningen sammen med rapporten
  • c.   Volontørtjeneste kan indgå i bacheloruddannelsen og/eller kandidatuddannelsen med minimum 7,5 point og maksimum 15 point pr. uddannelse. Der kan opnås:                      
  • • i.   7,5 point for 10-13 ugers volontørtjeneste 
    • ii.  10 point for 14-17 ugers volontørtjeneste                                   
    • iii. 12,5 point for 18-21 ugers volontørtjeneste             
    • iv. 15 point for 22 ugers volontørtjeneste eller mere                                                       
    • v.  Deltidsarbejde kan omregnes tidsmæssigt til heltid. De opnåede point indgår på den del af uddannelsen (bachelor- eller kandidatuddannelse), hvor den studerende er, når vedkommende gennemfører volontørtjenesten.
  • d.  Man skal således træffe aftale dels med stedte, hvor volontørtjenesten skal foregå, dels med en faglig vejleder, der skal godkende volontørtjenesten. Efter volontørtjenesten bedømmer vejlederen den udfærdigede rapport.
  • e.  Følgende skal derfor vedlægges ansøgningen:                     
  • • i.   Underskrevet aftale med stedet for volontørtjeneste (blanketten på nettet skal benyttes)                                                               
    • ii.  En af den faglige vejleder underskreven godkendelse af volontørtjenesten indeholdende beskrivelse af det kandidatlignende arbejde                                                              
    • iii. Oplysning om antal ECTS
• Hvis ansøgningen indeholder studierejse:
• • a.  Her gælder følgende regler:                                                                
  • • i.    Studierejser, individuelt eller i grupper, kan indgå som pointgivende studieaktivitet, når følgende betingelser er opfyldt:                                                               
    • ii.   Der udarbejdes en beskrivelse af rejsens faglige mål, som godkendes af en faglig vejleder inden afrejse. Efterfølgende afleveres der en rejserapport, der skal redegøre for de faglige kompetencer, der er opnået                                                             
    • iii.  Vejlederen giver besked til Studieforvaltningen om pointtildeling for studierejsen                                                             
    • iv.  Studierejser kan indgå i bacheloruddannelsen og/eller kandidatuddannelsen med minimum 7,5 point og maksimum 15 point pr. uddannelse. Der kan opnås:                                                                                     
    • v.   7,5 point for 10-13 ugers studierejse                                                                                
    • vi.  10 point for 14-17 ugers studierejse                                                             
    • vii. 12,5 point for 18-21 ugers studierejse                                                            
    • viii.15 point for 22 ugers studierejse eller mere
  • b.  Ansøgningen skal således indeholde:                                                               
  • • i.   Underskrevet aftale med stedet, hvor studierejsen går hen (blanketten på nettet skal benyttes)  
    • ii.  En af vejlederens underskreven beskrivelse af rejsens faglige mål samt oplysning om antal ECTS-point

Bytte plads på differentiering

De studerende kan indbyrdes bytte plads på differentieringerne. Studienævnet skal dog ansøges herom, og ansøgningen skal dels være underskrevet af begge studerende, dels skal der for begge studerendes vedkommende gives en begrundelse for pladsbytningen.

Afmelding af fællesfag på differentieringen – og tilmelding senere

Hvis den studerende vælger at afmelde fællesfag på differentieringen, skal den studerende søge om at kunne deltage i kurset. Dette skal ske på en særlig blanket, der er tilgængelig på nettet. Den studerende er ikke garanteret en plads. De studerende der følger deres differentieringsforløb regelmæssigt har fortrinsret til pladserne. Der kan således kun tildeles en plads, hvis holdet ikke er fyldt op. 

Eventuelle ansøgninger om dispensation behandles på det studienævnsmøde, der ligger tættest på starten af differentieringerne. Hvis dispensationen omhandler alternativ afvikling af modul 2 skal dispensationen indsendes senest 1. november det år man er startet på differentieringen. Hvis man er starter på sit differenteringsforløb i blok 3 2007, skal man indsende ansøgning den 1. november 2007.

2.3. Tilmelding til øvelser på kandidatuddannelsen:

Tilmelding til øvelser på kandidatuddannelsen foregår som hovedregel på en særlig blanket. Fordelingen på øvelseshold foretages af den veterinære øvelsesplanlægger e-mail: vet-plan@life.ku.dk. Eventuel afmelding af øvelserne skal ske til den veterinære øvelsesplanlægger. Den studerende skal selv afmelde sig undervisning eller eksamen. Eventuel ansøgning om for sen tilmelding til øvelserne skal ske via den veterinære øvelsesplanlægger.

Se yderligere oplysninger på nettet under bl.a. Studerende – Undervisning – Veterinær undervisning og øvelser.

Kapitel 3. Adgangskrav og optagelse

3.1 Adgangskrav

For studerende med en bacheloruddannelse i Veterinærmedicin er gruppen Anvendte veterinærfag obligatorisk for optagelse på kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin.

Studerende med en anden bacheloruddannelse, der ækvivalerer bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin indeholdende gruppen Anvendte veterinærfag, kan ligeledes optages. Optagelse kræver dog i disse tilfælde studienævnets godkendelse. I den forbindelse kan der stilles krav om yderligere forudsætninger, som den studerende skal opfylde før påbegyndelse af kandidatuddannelsen.

3.2 Optagelse

Der er optagelse en gang om året med studiestart 1. september og 1. februar. Studieordningen er tilrettelagt efter, at studerende optages 1. september på kandidatuddannelsen.