Bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin

 

Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Uddannelsen hører under Veterinærstudienævnet.

 

Uddannelsen giver ret til den danske betegnelse BSc i Veterinærmedicin, og den engelske betegnelse Bachelor of Science (BSc) in Veterinary Medicine.

 

 

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

 

1.1 Uddannelsens formål

Bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin har til hovedformål på et natur- og sundhedsvidenskabeligt grundlag at uddanne bachelorer, der:

• har en grundlæggende kundskaber inden for veterinærvidenskabelige og relaterede arbejdsfelter
• har en bred naturvidenskabelig erhvervsmæssig forståelse for blandt andet etiske og miljømæssige spørgsmål, kan formidle faglig viden og analyseresultater, samt selvstændigt kan vedligeholde og udvikle sin faglige kompetence

1.2 Uddannelsens overordnede profil

Uddannelsen er bygget op således, at den studerende begynder med undervisning i grundlagsviden og videre gennem forløbet bygges der oven på denne viden.

 

I de obligatoriske fag skal bacheloren opnå kundskaber inden for zoologi, biofysik, kemi, cellebiologi, veterinærmedicinsk videnskabsteori, genetik, biostatistik, anatomi, fysiologi, almen patologi, virologi, immunologi, invertebratzoologi, parasitologi, bakteriologi og mykologi.

 

Såfremt den studerende vælger gruppen Anvendte veterinærfag opnår bacheloren kundskaber inden for farmakologi, farmaci, basal klinik, etologi, epidemiologi, ernæring, fødevaresikkerhed, miljøhygiejne og toksikologi. De erhvervede kundskaber er på et niveau, der er relevant for et veterinært arbejdsfelt, og på niveau med hvad der kræves for optagelse på kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin, der giver adgang til at ansøge Fødevarestyrelsen om autorisation som dyrlæge i henhold til gældende lovgivning.

 

1.3 Uddannelsens erhvervssigte

Bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin er oprettet i 2005 ved opdeling af det tidligere 5½-årige veterinæruddannelse. Et særligt erhvervssigte er derfor ikke muligt at præcisere på nuværende tidspunkt, hvorfor bacheloruddannelsen især sigter mod et videre kandidatuddannelsesforløb.

 

1.4 Uddannelsens kompetenceprofil

I løbet af bachelorforløbet er det uddannelsens sigte, at de studerende som minimum opnår de følgende kompetencer inden for uddannelsens obligatoriske fag og fagområder. Disse suppleres af kompetenceprofiler for de valgfrie kurser, som den studerende tager ud over disse. Såfremt man vil søge optagelse på den kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin, skal de valgfrie kurser udgøres af gruppen Anvendte veterinærfag.

 

1.4.1 Grundvidenskabelige kompetencer

Kompetencer inden for de obligatoriske fag

 

Veterinær zoologi:

• viden om de enkelte vertebratklassers karakteristika
• kendskab til sammenhængen mellem anatomi og evolution
• forståelse af hvordan vertebraterne, ud fra samme strukturelle "byggeplan", er i stand til at tilpasse sig forskellig levevis

Veterinærmedicinsk videnskabsteori:

• kendskab til forskellige syn på dyr, som knytter sig til forskellige videnskabelige traditioner.
• kendskab til de roller og opgaver, der falder inden for den veterinære profession
• kendskab til forskellige opfattelser af sygdom og sundhed i veterinærmedicinsk sammenhæng
• viden om udvalgte etiske teorier

Veterinær kemi:

• viden om generelle love og principper inden for organisk og uorganisk stofkemi
• forståelse af basale fysisk-kemiske principper og beregninger

Veterinær biofysik:

• forståelse af biofysikkens grundlæggende love, principper, begreber og metoder

Veterinær cellebiologi:

• viden om celler og vævs opbygning og funktion
• forståelse af grundlæggende biokemiske og cellebiologiske principper

Biostatistik:

• viden om fundamentale statistiske begreber
• forståelse af bestemte statistiske modeller
• forståelse af generelle inferensmetoder

Basal genetik:

• viden om og forståelse for genetikkens love og termer
• viden om genomer og genomanalyse hos pattedyr

Anvendt genetik:

• viden om og forståelse af kvantitativ genetik, genetisk diagnostik, samt avl

Anatomi:

• at den studerende opnår viden om og forståelse af kroppens makroskopiske opbygning hos huspattedyr

Speciel histologi og embryologi:

• viden om kroppens histologiske opbygning hos huspattedyr
• forståelse af love og principper for anlæggelse og udvikling af kroppens strukturer til deres blivende makroskopiske og histologiske udformning

Fysiologi:

• kendskab til fysiologiske love, teorier, metoder og principper belyst under anvendelse af kliniske eksempler og terapeutiske strategier
• viden om de enkelte organer og den samlede organismes regulerede funktion
• forståelse for dyrs normale funktion på celle-, organ- og organismeniveau
• forståelse af de funktionelle aspekter ved befrugtning, fødsel, laktation, vækst og differentiering samt adaptation til forskellige livsvilkår

Virologi:

• forståelse for veterinære og zoonotiske virologiske problemstillinger
• forståelse for molekylærbiologi, patogenese, forebyggelse og kontrol for vigtige virussygdomme
• forståelse for virologiens generelle principper, metoder og begreber

Immunologi:

• viden om immunologiens generelle principper, metoder og begreber

Invertebratzoologi og parasitologi:

• kendskab til invertebraters generelle biologi, systematik og miljømæssige betydning
• forståelse af grundlæggende parasitologiske principper og begreber, herunder vært-parasit forhold, patogenese, epidemiologi ved parasitinfektioner hos husdyr
• forståelse af relevante epidemiologisk baserede kontrolprincipper inden for parasitologien

Bakteriologi og mykologi:

• kendskab til de veterinært og fødevarehygiejnisk betydende bakterier og svampe
• forståelse for ovenstående bakteriers og svampes betydning for sygdomme hos dyr og mennesker
• forståelse af de mekanismer, som sygdomsfremkaldende bakterier og svampe anvender i forbindelse med infektioner og intoksikationer

Almen patologi:

• forståelse for den almene patologis teorier, principper og begreber vedrørende ætiologi og patogenese for de vigtigste veterinære sygdomsmanifestationer
• endvidere skal den studerende være i stand til at drage konklusioner af almen patologisk relevans fra en given sygdomshistorie      

Kompetencer inden for de valgfrie fag

 

Mikrobiel fødevaresikkerhed:

• kendskab til kvalitetsstyring, risikovurdering, kontrolsystemets organisation samt de principper der ligger til grund for kødkontrollen
• forståelse for forekomst, transmission og overlevelse af de vigtigste smitstoffer i produktionsmiljøer og fødevarer

Miljøhygiejne:

• kendskab til miljømikrobiologi, brug af risikoanalyse, miljølovgivning og -administrations opbygning
• kendskab til de vigtigste miljøforhold af betydning for smitstoffers forekomst, overlevelse og spredning og de sundheds- og miljømæssige konsekvenser heraf
• kendskab til de vigtigste love og bekendtgørelser

Toksikologi:

• viden om de hyppigste årsager til forgiftninger hos dyr og mennesker, disses diagnostik og behandling

Basal ernæring:

• kendskab til karakteristiske egenskaber ved fodermidlerne
• kendskab til egnede fodermidler til produktions- og familiedyr
• kendskab til grundlæggende principper vedrørende fastlæggelse af næringsbehov til raske og syge dyr
• kendskab til sygdomsforebyggende ernæring
• kendskab til diætik af hund og kat
• viden om næringsstoffers fordøjelse, omsætning og udnyttelse hos produktions- og familiedyr
• forståelse af de enkelte dyrearters ernæringsmæssige behov ved forskellige livsytringer

Basal etologi:

• viden om de generelle etologiske principper

Basal epidemiologi:

• viden om generelle epidemiologiske principper, metoder og udtryk
• viden om generel epidemiologisk hypotese-generering og test af hypoteser

Farmakologi og farmaci:

• kendskab til farmaceutisk terminologi
• viden om basale farmakologiske principper, begreber og metoder
• forståelse for valget af desinfektionsmiddel i konkrete situationer, hvor sygdomsfremkaldende mikroorganismer skal bekæmpes ved kemisk desinfektion

Klinisk basiskursus:

• kendskab til basal medicinsk og kirurgisk diagnostik (POMR - problemorienteret medicinsk journal), terapi og profylakse
• viden om udvalgte kliniske fund og - parametre som f.eks. anæmi, hypoproteinæmi og haltheder
• kendskab til klinisk ernærings betydning hos familiedyr
• viden om radiografisk teknik og praktisk røntgenfotografering
• viden om basal ortopædi og forbindingsteknik
• viden om håndtering af store husdyr og familiedyr

 

1.4.2 Kompetencer rettet mod teknologi og produktion

Kompetencer inden for de obligatoriske fag

 

Veterinærmedicinsk videnskabsteori:

• viden om udvalgte etiske teorier med henblik på at identificere etiske problemstillinger, som knytter sig til den veterinære profession
• anvendelse af udvalgte etiske teorier til at analysere etiske problemstillinger i tilknytning til forskellige former for brug af dyr

Veterinær kemi:

• kendskab til analytisk kemi, kromatografi og spektroskopi
• kendskab til laboratoriearbejde og -sikkerhed samt udvalgte eksperimentelle teknikker

Veterinær biofysik:

• biofysisk forståelse for udvalgte veterinærrelevante behandlings- og diagnosticeringsmetoder

Veterinær cellebiologi:

• viden og forståelse for videre studie af dyrenes opbygning, ernæring og livsytring
• anvendelse af mikroskop

Biostatistik:

• anvende principper for statistiske analyser baseret på visse givne statistiske modeller til analyse af nye problemer
• viden om statistiske programpakker til at udføre statistiske analyser

Basal genetik:

• kendskab til DNA baserede metoder

Anvendt genetik:

• kendskab til genetiske tests og praktisk avlsarbejde

Anatomi:

• anvende principper fra dissektion til løsning af problemstillinger vedrørende medicinsk og kirurgisk behandling samt patologisk diagnostik

Speciel histologi og embryologi:

• anvende principper fra speciel histologi af raskt væv til patologisk diagnostik

Virologi:

• forståelse for virologiske diagnostiske laboratoriemetoder

Immunologi:

• kendskab til immunologiske metoder

Invertebratzoologi og parasitologi:

• forståelse af de i den veterinære klinik almindeligt anvendte parasitologiske diagnostiske metoder samt kompetence til at gennemføre relevante kvantitative koprologiske undersøgelser og anvende resultaterne til vurdering af parasitbelastninger og deres betydning

Bakteriologi og mykologi:

• anvende almindelige laboratoriemetoder til diagnostik af bakterier og svampe

Almen patologi:

• anvende den almene patologis principper, metoder og begreber på histologiske præparater med anvendelse af den korrekte terminologi samt give forslag til ætiologi og diagnose. På det makroskopiske plan skal den studerende kunne beskrive en given læsion og forbinde denne beskrivelse med de tilgrundliggende cellulære patologiske forandringer

Kompetencer inden for de valgfrie fag

 

Mikrobiel fødevaresikkerhed:

• anvendelse af mikrobiologiske analyser af fødevarer, herunder vurdere den kvalitets- og sundhedsmæssige betydning af forekomst af mikroorganismer i fødevarer
• anvende bakteriologisk kødkontrol og vurdere resultater

Miljøhygiejne:

• viden om fagets specifikke metoder og principper til vurdering af hvordan forskellige miljøhabitaters fysisk-kemiske og biologiske sammensætning samt struktur påvirker smitstoffers spredning og skæbne i miljøerne, herunder påvirker fødevarers mikrobiologiske kvalitet i kæden fra jord til bord, samt dyrs og menneskers sundhed

Toksikologi:

• forståelse af toksikologiske metoder

Basal ernæring:

• anvende ernæringsmæssige og fodringsmæssige principper, begreber og metoder til vurdering af standardfoderplaner, diæter og sammenhæng mellem ernæring og sygdom

Basal etologi:

• viden om specifikke sammenhænge mellem etologiske faktorer/sammenhænge og biologiske samt tekniske forhold, der er relevante for dyrlægens arbejdsopgaver

Basal epidemiologi:

• anvende epidemiologiske beregnings-, analyse- og fortolkningsmetoder

Farmakologi og farmaci:

• anvende basal farmakologiske principper, begreber og metoder
• anvende farmakologiske principper, begreber og metoder med henblik på at vælge det rette lægemiddel blandt mange alternativer til behandling af specifik sygdom

Klinisk basiskursus:

• viden om radiografisk teknik og praktisk røntgenfotografering
• viden om førstehjælp og håndtering af familiedyr
• viden om basal ortopædi og forbindingsteknik
• viden om håndtering af store husdyr og familiedyr, herunder udtagning af prøver til diagnostiske undersøgelser

1.4.3 Kompetencer inden for etik og værdier

•   Erhverve sig et fagsprog med henblik på at kunne diskutere i, med og om de respektive fag

Kompetencer inden for de obligatoriske fag

 

Veterinær cellebiologi:

• baggrundsviden til forståelse af dyrenes trivsel under sundhed og sygdom

Veterinærmedicinsk videnskabsteori:

• anvendelse af principper for god skriftlig og mundtlig formidling af projektarbejde i en studiesammenhæng

Basal genetik:

• at formidle genetiske analyseresultater klart og relevant

Anvendt genetik:

• at kunne vurdere anvendelsesmulighederne for genetiske tests, samt deres fordele og ulemper
• at kunne vurdere avlsstrategier

Speciel histologi og embryologi, samt Anatomi:

• reflekterer over husdyrkroppens struktur set i relation til avls- og produktionsmæssige problemstillinger

Kompetencer inden for de valgfrie fag

 

Toksikologi:

• erhverve sig et fagsprog med henblik på at kunne læse faglitteratur og diskutere om toksikologi og toksikologisk afprøvning under anvendelse af forsøgsdyr i et etisk perspektiv

Basal etologi:

• reagerer på adfærdsaspekter i forbindelse med dyrehold og kan diskutere disse aspekter i relation til velfærdsbegrebet

Farmakologi og farmaci:

• anvende korrekt terminologi i forbindelse med ordination af lægemidler på apoteket, enten til eget brug eller til udlevering til dyreejeren

Klinisk basiskursus:

• er opmærksom på etiske aspekter vedr. diagnostiske og terapeutiske indgreb i relation til dyrevelfærd og forbrugerbeskyttelse

 

 

Kapitel 2. Uddannelsens indhold

 

 

 

Oversigten gælder for de studerende der er optaget september 2005/2006/2007. Øvrige studerende henvises til kursusoversigten i normeret forløb (link).

 

Hvis den studerende ønsker at have et studieophold i udlandet anbefaler Studienævnet år. 2 blok 3 og 4 til dette.

 

2.1 Indhold

Uddannelsen er normeret til 180 point og består af følgende:

Obligatoriske fag (120 point), Valgfag (50 point) og Bachelorprojekt (10 point)

 

Obligatoriske fag

Uddannelsens obligatoriske fag, herunder introducerende metode- og redskabsfag, udgør tilsammen bacheloruddannelsens generelle faglige kompetence og identitet:

 

Biologisk basiskursus (30 point):

    300014      Biologisk basiskursus – Veterinærmedicinsk videnskabsteori - 3,5 point

    300012      Biologisk basiskursus – Veterinær kemi - 7,5 point

    300013      Biologisk basiskursus – Veterinær zoologi - 3,5 point

    300010      Biologisk basiskursus – Veterinær biofysik - 3,5 point

    300011      Biologisk basiskursus – Veterinær cellebiologi - 12 point

 

Veterinært basiskursus (60 point):

    300045      Veterinært basiskursus – Anvendt genetik - 5 point

    300046      Veterinært basiskursus – Basal genetik - 6 point

    300043      Veterinært basiskursus – Biostatistik - 6 point

    300044      Veterinært basiskursus – Anatomi - 12,5 point

    300048      Veterinært basiskursus – Speciel histologi og embryologi - 9 point

    300047      Veterinært basiskursus – Fysiologi - 21,5 point

 

Patobiologisk basiskursus (30 point):

    300040      Patobiologisk basiskursus – Virologi - 4 point

    300038      Patobiologisk basiskursus – Immunologi - 4 point

    300037      Patobiologisk basiskursus – Bakteriologi og mykologi - 6 point

    300039      Patobiologisk basiskursus – Invertebratzoologi og parasitologi - 6 point

    300036      Patobiologisk basiskursus – Almen patologi - 10 point

 

Valgfag:

Beståelse af kurserne i gruppen Anvendte veterinærfag (50 point) er en forudsætning for optagelse på den kandidatuddannelsen i Veterinærmedicin på basis af bacheloruddannelsen i Veterinærmedicin. De studerende, der vil optages på en anden kandidatuddannelse, kan vælge en anden kombination af fag.

 

Anvendte veterinærfag (50 point):

    300002      Anvendte veterinærfag – Basal ernæring - 5 point

    300001      Anvendte veterinærfag – Basal epidemiologi - 4 point

    300003      Anvendte veterinærfag – Basal etologi - 3 point

    300009      Anvendte veterinærfag – Toksikologi - 4 point

    300008      Anvendte veterinærfag – Miljøhygiejne - 2 point

    300007      Anvendte veterinærfag – Mikrobiel fødevaresikkerhed - 6 point

    300006      Anvendte veterinærfag – Klinisk basiskursus - 18,5 point

    300004      Anvendte veterinærfag – Farmakologi og farmaci - 7,5 point

 

Bachelorprojekt:

    Bachelorprojekt - 10 point

2.2. Førsteårsprøven

Inden udgangen af andet studieår skal studerende optaget pr. 1. september 2005 bestå følgende:

    300014      Biologisk basiskursus – Veterinærmedicinsk videnskabsteori - 3,5 point

    300012      Biologisk basiskursus – Veterinær kemi - 7,5 point

    300013      Biologisk basiskursus – Veterinær zoologi - 3,5 point

    300010      Biologisk basiskursus – Veterinær biofysik - 3,5 point

    300011      Biologisk basiskursus – Veterinær cellebiologi - 12 point

 

2.3. Tilmelding til øvelser på bacheloruddannelsen:

Tilmelding til øvelser på bacheloruddannelsen foregår på en særlig blanket. Fordelingen på øvelseshold foretages af den veterinære øvelsesplanlægger e-mail: vet-plan@kvl.dk. Eventuel afmelding af øvelserne skal ske til den veterinære øvelsesplanlægger. Den studerende skal selv afmelde sig undervisning eller eksamen. Eventuel ansøgning om for sen tilmelding til øvelserne skal ske via den veterinære øvelsesplanlægger.

Se yderligere oplysninger på nettet under bl.a. Studerende – Undervisning – Veterinær undervisning og øvelser.