Tidlig ernæring og vækst
Sundhed fra livet begynder
Skræddersyet kost til for tidligt fødte.
Sundere nødhjælpsmad, der forbedrer overlevelses-chancerne for mødre og børn.
Avancerede operationer på dyrefostre, der giver os mere viden om, hvordan kemiske stoffer påvirker ufødte børn.
Næringsrige modermælkserstatninger, der i højere grad end i dag efterligner naturlig modermælk.
Banebrydende viden om sundhedspotentialet i råmælk til gavn for kræftsyge børn og børn med tarmlidelser.
Det er eksempler på, hvad LIFEs spirende elitemiljø inden for tidlig ernæring og vækst er optaget af.
Tekst: Katherina Killander
Vi har stillet professor og tovholder Per Sangild ´8 skarpe´ til LIFEs spirende elitemiljø i Tidlig Ernæring og Vækst:
• Hvor er forskningen inden for tidlig ernæring og vækst på vej hen som felt i disse år?
• Hvordan bidrager LIFE på verdensplan til forskningen inden for tidlig ernæring og vækst?
• Hvilke perspektivrige forskningsprojekter vil du ellers fremhæve?
• Hvis I får den succes I håber på i elitemiljøet over de næste år, hvad vil I så opnå?
• Hvordan vil LIFE-studerende få gavn af at vi har dette elitemiljø?
• Hvilke overvejelser gør I jer ift. at samarbejde med virksomheder, myndigheder eller andre, som har særlig interesse i dette elitemiljø?
• Hvis man gerne løbende vil følge med i de resultater I skaber i elitemiljøet, er der så andre steder end LIFEscienceUPDATE, hvor man kan gøre det?
• Hvem står bag?
Professor Per Sangild svarer:
”Den første hovedtrend jeg vil nævne inden for forskningen i tidlig ernæring og vækst er en stigende opmærksomhed på, at ernæringen spiller en stor rolle for nyfødte.
Det betyder, at nyfødte, der på grund af forkerte forhold i fosterlivet, en vanskelig fødsel eller en sygdom efter fødselen, har helt specifikke ernæringsbehov.
Tidlig ernæring har betydning resten af livet
En anden vigtig trend er de såkaldte programmeringshypoteser. De går ud på, at dårlig ernæring tidligt i livet har betydning for sundheden resten af livet. Det gør sig i særlig grad gældende under de såkaldte ´kritiske livsfaser´.
I kritiske livsfaser er man særligt sårbar
Kritiske livsfaser er perioder i livet, hvor det er særlig farligt at være underernæret eller fejlernæret.
Et eksempel på en kendt, kritisk livsfase er fostertilstanden og den allerførste tid efter fødslen. Her er ernæringen afgørende. Hvis moderen sulter eller bliver fejlernæret har det en negativt programmerende effekt på fostret.
Man har allerede dokumenteret, at undernæring i fostertilstanden kan medføre forskellige former for stofskiftesygdomme senere i livet, eksempelvis diabetes og hjerte-karsygdomme.
Derfor er der flere grupper i vores elitemiljø, der med udgangspunkt i lammefostre arbejder med udvikling af stofskiftesygdomme som resultat af tidlig fejlernæring.
Generelt kan man dog sige om kritiske livsfaser, at de er svære at fastsætte, fordi de varierer alt efter, hvilke sygdomme der er tale om.
Modermælk og kroppens fantastiske tilpasningsevne
Modermælken har enorm betydning for alle børn, men ikke mindst for børn, som fødes med forskellige udviklingsproblemer.
Når modermælk ikke er til rådighed, er det derfor af stor betydning at kunne fremstille mælkeerstatninger, som kan efterligne modermælkens gavnlige egenskaber.
Samtidig er vi dog dybt fascinerede af organismens utrolige evne til at tilpasse sig mangelfulde udviklingsforhold.
Selv med en relativt dårlig kost, en lav fødselsvægt og underernæring efter fødselen, klarer de fleste sig forbavsende godt gennem i livet.
Vi vil gerne vide mere om, hvordan kroppen er i stand til at klare sig så godt.
Mangel på viden om alternativer til modermælk
Det er veldokumenteret, at modermælk er den bedste ernæring for spædbørn, men der er naturligvis tilfælde, hvor alternativer er den eneste løsning.
På verdensplan undersøger man derfor, hvordan vi kan udvikle sunde, næringsrige mælkeerstatninger. Men der mangler stadig grundlæggende viden om, hvad det bedste alternativ er til modermælk.
Mælken sammensat til at beskytte den nyfødte
Mødre, der føder for tidligt og ikke har mælk nok til barnet, forårsager alvorlige tarmlidelser hos 10 % af spædbørnene.
Forskningen viser, at modermælk er meget mere end næringsstoffer alene.
Mælken er sammensat til at kunne beskytte de nyfødte mod en række faretruende påvirkninger fra miljøet eksempelvis bakterier.
Det er alle disse andre egenskaber ved mælk som stadigvæk er sparsomt undersøgte og som stadig ikke indgår i mælkeerstatninger.
Det er derfor uklart, hvordan man laver kunstig mælk. Vi afprøver derfor først forskellige typer mælkeerstatninger på nyfødte grise.
Kolostrum er supermælk til den nyfødte
Dertil kommer, at der er forskellige typer af mælk. Kolostrum, eller råmælk, er den allerførste mælk barnet får fra moderen de første 24 timer efter fødslen og den har en helt anden sammensætning end den senere modermælk.
Den har f.eks. en overrepræsentation af beskyttende, aktive stoffer. Dette gælder også for dyr.
Kolostrum fra dyr kan måske helbrede mennesker
Det er endnu ukendt i hvor høj grad råmælk til dyr, eksempelvis kalve, er særligt tilpasset koens eget afkom eller om den også kan bruges på børn.
Netop det undersøger vi i øjeblikket i samarbejde med Rigshospitalet og Odense Universitetshospital i forsøg, hvor vi med kolostrum behandler tarmsygdomme hos voksne mennesker og syge børn.
Vi har særlig fokus på patienter som har tarmproblemer på grund af kemoterapi eller som må leve med en forkortet tarm efter tarmoperation.
”Mange børn dør i ulandene pga. underernæring. Derfor forsøger vi at udvikle et kostsystem, der er målrettet børn i ulande.
Kostsystemet vil forhindre udvikling af sygdomme og samtidig forbedre overlevelseschancerne, når sygdommene er brudt ud. Globalt set er underernæring stadig et større problem end overernæring.
Bedre nødhjælpsmad på vej i samarbejde med Læger Uden Grænser
Vi arbejder med internationale virksomheder og organisationer som eksempelvis Læger Uden Grænser, der distribuerer mad videre til nødhjælpsprogrammer.
Vores ambition er at optimere nødhjælpsmaden så vi kan styrke overlevelsesmulighederne hos de nødstedte.
På den måde kan vi være med til at forhindre undernæring og genetablere børnesundhed i ulandene.
Nyfødte grise ligner babyer
På LIFE bruger vi for tidlig fødte grise som modeller for for tidligt fødte babyer og normale babyer.
Nyfødte grise er dog også gode modeller for sig selv - 10-20 % af alle nyfødte grise dør inden for de første levedøgn, hvilket hvert år løber op i ca. 5 mio. grise alene i Danmark.
Så også for produktionens skyld ønsker man at øge overlevelsesraten blandt grise. Disse problemer er blevet større i de sidste 20 år efter at man gennem husdyravl har øget antallet af grise pr kuld væsentligt.
Der er et stort potentiale i forskning i grise fordi de ligner os ernæringsmæssigt - de er altædere.
De første i verden
Vi på LIFE er faktisk de første i verden som undersøger store husdyr som grise for at skabe mere viden om den optimale ernæring for tidlig fødte individer – både mennesker og dyr.
10 % af alle danske graviditeter afsluttes med tidlig fødsel (inden 37. uge).
Derfor kan viden om, hvad der er den bedste ernæring for tidlig fødte spædbørn også give et billede af, hvad normalfødte børn har brug for.
LIFE førende inden for fosteroperationer
Operationer på dyrefostre er meget komplicerede og her har LIFE gennem de sidste 20 år markeret sig som et af de førende forskningsmiljøer i verden.
Vi indopererer eksempelvis katetre i grise-, og kalvefostre, så vi på den måde kan tage blodprøver og undersøge, hvordan forskellige stoffer påvirker fostret i den sidste del af graviditeten - den sidste kritiske fase af fostertilstanden.
"Jeg kan pege på en undersøgelse, hvor vi har set på virkningen, eller den mulige skade, af at tilsætte formodede gavnlige probiotika til mælkeerstatninger.
Probiotika er en fællesbetegnelse for hundredvis af typer af bakterier, hvoraf mange stadig er ukendte.
Vi har netop dokumenteret i Journal of Nutrition, at der både er positive og negative effekter ved at tilsætte probiotika i mælkeerstatninger til for tidlig fødte grise.
Det samme kan være tilfældet hos børn. Rigshospitalets neonatalafdeling, hvor 2/3 del af landets mest umodne børn ligger, er en af vores centrale samarbejdspartnere i dette projekt.
Dyremodellerne giver her en meget dybere forståelse af sa
mspillet mellem ernæring, bakterier og tarmsystemet end man kan opnå ved studier på spædbørn alene.
Bl.a. fordi man på grise har langt bedre mulighed for tage mange prøver og se meget tæt på det mikrobiologiske samspil.
Kejsersnit nedsætter udviklingen af vigtige organer
Vi har lavet en del studier på kalve og grise, hvor vi har set nærmere på de formodede positive virkninger af en naturlig fødsel.
Vi har dokumenteret en række negative konsekvenser af at være født ved kejsersnit.
Udviklingen af vigtige organer som lunger, tarm og lever er eksempelvis nedsat og den bakterieflora, som barnets tarm bliver eksponeret for ved fødslen er mere tilfældig.
Til forskel bliver vaginalt-fødte børn altid udsat for bakterier fra moderens vaginal- og rektalflora.
Vi har dog endnu ikke kortlagt, hvor store konsekvenser det har at blive født med kejsersnit.
”Så har vi færdigudviklet nogle måder at tage sig af og ernære for tidligt fødte børn. Og vi har udviklet en diæt som øger mulighederne for at forhindre og behandle underernæring og - udvikling hos børn i ulandene.
Vi vil også gerne have kortlagt de beskyttende egenskaber ved modermælk for at kunne udvikle nye mælkeerstatninger og behandle visse patientgrupper, eksempelvis kræftpatienter.
Her vil vi også gerne blive klogere på, hvordan man skal behandle mælk for at undgå tab af de beskyttende faktorer.
Disse tiltag kan have særlig betydning i livsfasen, hvor der gås over fra brystmælk til mælkeerstatning og senere til fast føde (overgangskost-fasen), hvorfor vi også har stor fokus på denne livsfase.
Mere viden om sundhedspotentialet i kolostrum
Vi vil også gerne have skabt mere viden om, hvordan man kan få gavn af kolostrum, f.eks. i forhold til at styrke immunforsvaret hos patienter med skader på tarmsystemet.
Endnu et succeskriterie er, at vi gerne vil intensivere internationaliseringen gennem samarbejder med udvalgte virksomheder og hospitaler.
Vores klare ambition er at styrke en forskningskonstellation, som spænder helt fra praktiske problemstillinger med patienter på hospitaler over dyreforsøg og intensive studier på dyr til grundvidenskabelige undersøgelser på celleniveau.
Derved kan vi synliggøre forskningsmiljøets bredde- fra celler til human sundhed.
"Elitemiljøet har løbende en række projekter for bachelor- og masterstuderende. En stor del af miljøets fagområde underviser i forskellige kurser på Institut for Human Ernæring.
Den største del af de dyreeksperimentelle aktiviteter foregår i CAMPUS stalden, Frederiksberg og Tåstrup, hvor studenrende ofte deltager i de forskllige forsøg.
"Elitemiljøets partnere deltager hyppigt i den løbende debat omkring spæd- og småbørnskost samt arbejdsgrupper omkring ernæringsanbefalinger.
Elitemiljøet har et vidt forgrenet samarbejde med industrielle partnere, som hjælper med at gøre forskningsresultaterne relevante for offentligheden."
"På LIFEs hjemmeside, i pressen og i en lang række videnskabelige tidsskrifter."
Professor Per Sangild
Professor Kim Fleischer Michaelsen
Professor Henrik Friis
Lektor Mette Olaf Nielsen
Katherina Ludvigsen, - siden er sidst opdateret d.6. september 2011